os på kanten

“kanten” ikke bare det åndssvage udkantsdanmark – det er mere og meget vigtigere

Nogle gange fortaber jeg mig i ligegyldigheder, i småting, der ikke er rigtigt vigtige. De føles måske meget virkelige og meget vigtigt lige her, lige nu. De kan fylde meget, rigtigt meget men ved nærmere tanke er de knap så vigtige.

Ultimativ er der kun liv eller død som er vigtigt. Alt andet er mellemregninger…

I forbindelse med at jeg fik konstateret sklerose tænkte jeg meget over liv og død. Det stod hurtigt klart at jeg ikke ville dø af sklerose men jeg ville dø med sklerose. Mellem de to punkter er der er en masse ubekendte.

Skrællet helt ind til benet kan jeg ikke gøre noget ved de to ultimative yderpunkter: liv /død – punkterne mellem har jeg en vis indflydelse på.

Kun en vis. Jeg kan ikke stoppe at et attak, gør mig lam i benene, jeg kan ikke stoppe et attak, der gør mig blind, jeg kan ikke stoppe at et attak…det er en vilkår. Sådan er livet. Et stort vilkår og som ultimativt ender med døden. Det store grundvilkår ved livet er døden.

Men jeg kan gøre noget imellem, jeg kan gøre noget med den tid jeg har, jeg kan gøre noget…

Og jeg vælger at gøre det som giver værdi for mig og mine nærmeste. Og jeg vælger det som giver værdi nu og i den nærmeste fremtid: ikke om 1 år, ikke om 2 år. For et år er ligeså abstrakt langt som et lysår.

“store tanker” om det essentielle – liv/død – er ikke forbeholdt hverken mig eller mennesker med MS.  Det har altid optaget mennesker til alletider og mange andre sygdomsamte mennesker fx med cancer er heller ikke fremmed for spørgsmålet liv/død.

Spørgsmålet om liv/død er for mig ikke behageligt selvom jeg har oplevet døden som en frelse. Jeg er ikke fan af døden og undgår den gerne – specielt hvis den er langtrykken og pinefuldt. 

Men udover angsten, det ubegribelige og det uundgåelige får det mig op på tæerne, til at sætte pris på livet og få det bedste ud af det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *