jeg skriver ofte meget personligt på min blog

Jeg kan ikke andet. Vil ikke andet. For er det andet, der er værd at beskæftige sig med ?

Jeg har nu i flere år skrevet blogs her på Wessmann´s skriblerier o.a. samt på MS Bloggen fra medicinal virksomhed Biogen, hvor “temaet” er sklerose og det helt almindelig liv. Det betyder at det jeg skriver her ikke altid ryger videre på MS Bloggen.

Ofte skriver jeg meget personligt. Nogle kunne ikke drømme om at skrive så personligt på en blog og andre vil gerne og gør det.

Jeg gør det – dels fordi jeg ikke kan andet og dels fordi jeg tænker hvad fanden er der ellers hvis det ikke er personligt ? Det må og skal betyde noget for mig. Ellers har min blog ingen berettigelse overhovedet hverken for dig eller for mig.

Jeg kan ikke afprøve 10 opskrifter på sunde boller og lave en video hvor jeg viser dig hvordan du bager dem dem bedst, jeg kan ikke gå i en tøjbutik og prøve 10 outfits, tager selfies og kaster dem op på www. Jeg kan vitterligt ikke – og det interesserer mig også meget lidt. Det er meget fint at andre kan og jeg kan sagtens forstår at mange følger dem og finder værdi der.

Bono fra U2 sagde på deres Zooropa Tour, der i Danmark foregik på Gentofte Stadion da han slukke de store skærme med satelit TV: “Now, you didn´t come here to watch TV, did you now ?”. Husker det tydeligt !

Og du kommer heller ikke her for at få opskrifter og gode råd om træning. I så tilfælde er du gået forkert.

Det er måske meget nemt at skrive her at jeg skriver personligt og derfor vil jeg gerne give et par eksempler:

min familie var min faldskærm – som er en meget stor kærlighedserklæring og en erklæring om taknemmelighed.

Igen et sclerose Attak – det er en blog skrevet på ryggen af et attak, en blog med ord og indtalt, hvor jeg har været meget langt inde.

min adfærd undrer måske nogle – den omhandler hvor svært det kan være at håndterer situationer når man man som jeg er blevet flyttet helt grundlæggende. At have et usynligt handicap er ikke altid nemt.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *