Planlægning er vigtigt også ved fotografi

Da jeg startede med at fotograferer for nogle år siden tog jeg kameraet over skulderen og tog ud i skoven uden plan. Der skulle nok vise sig noget !

Men ofte viste der sig ikke det mindste, ikke spor, ingenting – og jeg kom hjem med: ingenting ! Bevares, jeg havde da haft en god tur i skoven…

Det ændrede sig efter en workshop med Hilmer & Koch. Udover at være noget meget sympatiske mennesker, gode naturfotografer er de også gode formidlere ! Er du interesseret i naturfotografi kan jeg kun anbefale Hilmer & Koch !

Der fandt jeg ud af at ingenting er tilfældigt ! At selv det som ser så naturligt ud er det resultatet af skarp planlægning og hårdt arbejde.

Det var så også der jeg fandt ud af at jeg ikke skulle være fx fuglefotograf. Det kræver en passion for fjer, som jeg bare ikke har….

I min optik er Casper Tybjerg dygtig. På hans hjemmeside er der en masse gode tips, tricks og gode råd og lige i tråd med dette indlæg kan du med fordel læse i hans online fotoskole. For en god ordens skyld er Casper ikke alene om Tybjerg, Tekst & Foto….

Det betyder ikke, at jeg aldrig tager afsted uden en plan for jeg har det også sådan, at man ikke skal være for låst. Nogen gange opstår der bare “noget” som man skal forfølge – plan eller ej !

Billedet for oven er fra Den Blå Planet i Kastrup. Taget kl 04:40 i Juli 2013. Jeg stod urimeligt tidligt op for jeg vill lave et billede med morgenlyset, der rammer de glatte flader.
Nørd info: blænde 8, brændvidde 135, ISO 100, 1/4 sek.

Skriv en kommentar