Rigshospitalet udskiftes med Roskilde Sygehus

Efter 7 år på Rigshospitalet har jeg bedt om at blive overflyttet til Roskilde

Læser du min sclerose blog her fra tid til anden ved du, at jeg har haft mine vanskeligheder omkring bla. MR scanning og generel opfølgning på min sklerose.

I sidste uge skrev jeg en blog om at jeg skal passe på mit blodtryk. Og det er præcis det jeg har gjort nu, hvor jeg via sikker mail har bedt om at blive henvist til Roskilde Sygehus fra Rigshospitalet i Region Hovedstaden. 

Det har ikke været helt nemt, da jeg har været på scleroseklinikken på Rigshospitalet  i mere end syv år og kender det og dem. Og så vil jeg, tro det eller lade være, ikke opfattes som besværlig. Der ligger jo klart en utilfredshed bag mit ønske om skifte. Det kan jeg ikke løbe fra.

Anyway, jeg har besøgt Roskilde Sygehus og blev modtaget meget venligt og smilende. Jeg spurgte om forskellige ting: “det ved jeg ikke. Det undersøger jeg lige” – og så blev telefonen grebet og jeg fik svar her og nu. Det var en ny og positiv oplevelse. 

Roskilde Sygehus var også det sted jeg blev udredt og hvor jeg startede ud med medicin. Men på det tidpunkt kunne man ikke give Tysabri i Roskilde og jeg skulle derfor flyttes til Rigshospitalet. Sidenhen flyttet jeg til Frederiksberg og så var det meget bekvemt da jeg kunne cykle til Riget.

I slutningen af året lukker scleroseklinikken på Rigshospitalet og flytter til Glostrup Hospital. Det betyder under alle omstændigheder længere transport. Men det afskrækkes jeg ikke af. Roskilde er længere væk.

Nu er beslutningen truffet – terningerne er kastet – og det har jeg det meget fint med. Irritationen, og lidt vrede, sidder i mig overfor Rigshospitalet og så er det bedst for alle parter, at vores veje skilles. For de har på Rigshospitalet gjort mig ondt og har pisset mig af og derfor, retfærdigt eller ej, bliver det min grundtilgang til dem. Det er vi ikke tjent med. Nogle af os.

Nu håber jeg at overflytningen går glat igennem..

Skriv et svar