Du er her Hjem / Sclerose / så er overflytningen til Roskilde Sygehus for Tysabri behandling sket

"Passion" er også på Roskilde Sygehus

så er overflytningen til Roskilde Sygehus for Tysabri behandling sket

Til min glæde er overflytningen fra Rigshospitalet til Roskilde Sygehus sket helt gnidningfrit

Læser du mine blogs om sclerose ved du at jeg har valgt at benytte mig af frit sygehusvalg og har valgt, at blive overflyttet fra region Hovedstaden til region Sjælland, fra Rigshospitalet til Roskilde Sygehus. Ellers kan du læse om det her.

Hvordan er det så gået tænker du måske ? Er det svært og bøvlet ? 

Svært og bøvlet er det slet ikke. Til min glæde. Jeg bad Riget om en overflytning og ikke længe efter fik jeg en indkaldelse til lægekonsultation i Roskilde. Der blev jeg undersøgt og fik en tid til behandling samt en henvisning til MR scanning.

Tiden til MR scanning, som har været et “stridspunkt” kom hurtigt efter og er faktisk før den tid jeg kunne få i Region H.

Nu har jeg været til første Tysabri behandling og hold da op !

Lokalet er meget større, med udsigt ti grønne arealer og alle stole er med stor afstand i mellem dem og de virker (!) og der er et doseringsapparat til hver. Noget anderledes end på Riget. Mon ikke det bliver sådan når Rigets klinik senere på året skal flytte til Glostrup ?

En ting er de fysiske rammer. Det er fint med mere albueplads og stole, som virker men det er ikke det vigtigste for mig.

Sygeplejerskerne vidste at jeg kom og hvem jeg var. Noget overraskende da jeg er vant til at læge fx på Riget ikke har læst i min journal inden jeg kom. Og her vidste de hvem jeg var, at jeg har lavet bogen “Passion” og de mente jeg jeg lignede ham på billedet…det er jo heldigt og lidt modtagelig for smiger er man vel…

Det hele foregik stille og roligt. Det obligatoriske spørgeskema udfyldte vi sammen – ikke noget med at få stukket et papir og blyant ud til selvudførelse. Nope. Jeg blev spurgt, svarede og sygeplejersken udfyldte for mig.

Jeg blevet meget overrasket over, at jeg skulle udføre en kognitiv test. Den bruger de hvergang for at tjekke for PML. Den test har jeg aldrig set før – til sygeplejeskernes store forundring. Det tog mig lidt tid at forstår, hvordan jeg skulle tage testen og må sige at det irreterede mig at, jeg ikke kom længere i testen, som var på tid.

Men det er jo fantastisk ! Det det PML er noget mega rod og jeg kan godt lide, at der bliver holdt øje med det.

Dernæst gennemgik sygeplejersken et flowchart med mit behandlingsforløb. Der fremgår det tydeligt, hvornår jeg skal have taget blodprøver, MR scanning og til læge – til læge skal jeg hvert halve år…(!)

Så var det tid til at få medicin intravenøst. Først opvarmende creme på hænderne. Det var ikke var nok så jeg blev svøbt med varmeelementer og håndklæde. Det var næsten som en spabehandling ! Så blev hænderne undersøgt få at finde det optimale sted at lægge nålen..

Det var en god oplevelse for en som mig, der sætter pris på at der er styr på det. Og det var der her.

 

 

Skriv et svar