sandheden er at jeg opgav min krop for mange år siden

Jeg har aldrig gået op i min krop og har heller ikke passet på den

I sådan en skøn kombination af sklerose og alder mærker jeg min krop pludselig og erkender at jeg aldrig har taget kroppen helt seriøst og lyttet efter,

Måske skyldes det, at jeg næsten altid har været overvægtig og derfor aldrig har tillagt min krop megen værdi. Det var ikke med min krop at jeg kunne gøre et godt indtryk på folk, få succeser endsige bare moderat anerkendelse. Det skulle jeg få med andre midler.

Det skal løbes væk

I 70ér, hvor jeg voksede op, var sund kost og motion heller ikke på menuen for de fleste danskere. Det var forbeholdt “helsefanatikere” som havde været i USA – ikke for en arbejderdreng fra Østerbro, som havde lært, at det med kroppen næppe blev en levevej.

Da jeg havle lært at min krop var skrammel og da den forøvrigt ikke brokkede sig vildt da jeg var ung var der jo rigelig tid til at pleje andre interesser som fx rødvin, god mad og bøger.

Hvad du ikke har i benene må du have i hovedet

Kroppen brokkede sig ikke vildt da jeg var yngre og jeg kunne godt slå yngre og mere fitte mennsker (sikkert ikke alle) i både tennis og squash så jeg så intet problem. Kroppen var en maskine, et stykke mekanik som jeg gav en del mindre opmærksomhed end min cykel, som blev både vakset og smurt.

Jeg har aldrig haft den store kropsbevisthed. Bevistheden om min overvægtige krop var sikkert heller ikke en rar tanke og noget som skulle skubbes bort hurtigt. Kroppen var bare ikke en del af mig.

Med sklerosens indtog i mit liv har det ændret sig en del. Jeg er mere bevist nu – fordi jeg mærker kroppen hele tiden. Og jeg skal tage hensyn til den nu. Før fik den bare nogle flere prygl…

Men en asketisk minimalistisk nydelsesfornægter bliver jeg aldrig. Dertil har jeg nydt for længe noget at det verden – det er blevet en integreret del af mig.

Men jeg kunne selvfølgelig godt tænke mig nu at jeg havde passet lidt mere på kroppen nu da den er er blevet ældre og lidt slidt i kanterne.

Det kan jeg ikke lave om på (selvom meget er reversibelt) men jeg passer bedre på den idag og ignorerer den ikke mere når den forsøger at fortælle mig noget.

 

PS: Jo, jeg lærte at min krop var skrammel men jeg havde aldrig forestillet mig at den skulle blive så stor en forræder og angribe mig…cést la guerre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *