Noget for pengene ?

Skattetrykket i Danmark- verdens højeste. Så siger man til sig selv at vi jo også får meget for pengene…og det gør vi sikkert også.

Alligevel kan jeg konstaterer at mange danske folkeskoler er i en mildest talt sørgelig tilstand. Den nedslidning er ikke ny og kan ikke bare tilskrives den siddende regering men samtlige danske regeringer de seneste 20-30 år.

Her er det måske værd at huske på at uddannelse har bragt os til hvor vi er idag og uddannelse er det, som skal være med til at fastholde vor levestandard fremover. Og der kan nemt gives andre eksempler. Vi må indse, at vi på alle område i global konkurrence og skal være konkurrencesygtige og effektive på alle områder.

Måske skulle vi overveje at bruge nogle flere penge på børn og unge og bruge nogle færre på de ældre som for rigtig manges vedkommende har formue i hus, pensioner ogværdipapirer. I gamle dage sparede man op til sin alderdom – nu vil mange ikke bruge de opsparede midler og kan sgu sågar indefryse sin ejendomsskat. Mere hjælp til de ældre som har behov og ingen midler har og mindre til dem som kan selv og som har selv. Og brug nu nogle flere penge på børn og unge i form af bedre daginstittutioner, skoler, SFO’er, ungdomsklubber etc. Giv dem ikke som forhøjede børnepenge – forældrene bruger dem bare på digital kameraer,en større campingvogn med indlagt rindende vand og kabel TV.

Og så den utålelige politiske debatform der har udviklet sig de sidste 10 år. Det handler om enkeltsager, politisk benspænd, chikane, spin og meningsmålinger- Min far sagde altid at vi har de politikere vi har fortjent. Sørgeligt, men sandt. Ingen af os har jo lyst til at høre på en lidt længere udredning eller en vision. Og så er det ofte sådan at ændre man på noget er det til fordel for nogen og til ulempe for andre. Vi kommer aldrig nogen vegne, hvis alle skal være tilfredse altid. En win/win situation forekommer mest kun i reklamefilm….

Meget godt kan man sige om Socialdemokratiet i et historiske perspektiv men jeg hader den arv som er blevet mig påtvunget. Alle skal have noget fra det offentlige – det er sikkert det som har fået de høje skatter til at blive spiselige i første omgang men det er ødelæggende for alt initiativ at så mange af os er blevet modtagere af ydelser fra det offentlige. Og når alle får noget skal der jo ikke laves meget om før den delikate balance ødelægges og misundelsen breder sig.

Selv modtager jeg børnepenge. Hvorfor helvede skal jeg have penge fra det offentlige fordi jeg har valgt at få børn ? De kommer automatisk uden nogen form for tanke på om jeg egentlig har brug for dem eller ej. Men nu får jeg dem og de er et lille plaster på såret når jeg ser min årsopgørelse og ser hvormeget af min løn der er gået min bankkonto forbi og ind i vor fælles kasse. Så er det rart at jeg kan sige at jeg også har fået noget for pengene….

Skriv et svar