Jeg har haft lånt et Sony A7IV og 70-200 f/2.8 GM II til test

Hver genre i fotografiet har sine egne krav og kræver ofte sit eget værktøj, som at det er nemmere at banke et søm i med en hammer fremfor en skruetrækker

Jeg tror at jeg har været inde på emnet med det rette værktøj til den rette opgave før Fx i indlægget “i sportsfotografi betyder udstyr næsten alt” – læg mærke til ordet “næsten”. For sportsfotografi er ikke kun hurtigbevægende maskiner og mennsker. Det er også tilskuere, træner, anlæg og ansigtsutryk efter en misset chance, hvor du ikke har brug for 1/1000 sekund.

Med det kamera jeg har (og som jeg er glad for ) oplevede jeg, at autofokus når fx spillere bevægede sin hurtigt var lidt på lykke og fromme. Det betyder ikke, at det ikke virkede men jeg oplevede at komme hjem med mange skud, som ikke var helt i fokus. I sportsfotografi er skarphed bestemt ikke overvurderet !

Sony A7IV er en fremgang på mange måder

Jeg fik en mulighed for at låne et Sony A7IV og den nye 70-200mm f/2.8 II så det er blevet brugt til forskellige tennis begivenheder primært.

Mit fokus (høhø) var og er autofokussystemet og mere præcist tracking delen. Og der må jeg sige, at tracking af væsenligt forbedret. Altså markant. Såvidt jeg har forstået har A7IV det sammen autofokussystem som i flagskiber A1, hvor vi taler om 50 mp i opløsning og 30 frames per second. A7IV har “kun” 30 MP og 10 FPS men det er fint til mig 🙂

Konkret betyder det at når jeg er kommet hjemme med 600 billeder så er de 500 i fokus mens det med mit eget og lidt ældre måske var 350, som var ægte i fokus. Mega stor fremgang !

En lille en stor ting er “Focus Area Color”. Det betyder, at arbejder du, som jeg oftets gør, med at have et enkelt fokuspunkt så er er det punkt nu rødt eller hvidt i søgeren. Når der er fokus bliver det grønt. Tidligere var punktet sort og hvis du arbejder med mørke emner så kunne du ikke se hvor focus punktet var, medmindre du trykkede udløseren halvt ned, hov det er dér der er og så flytte derhen. hvor du ville have det. Jeg vil sige det som der er: røvirriterende ! Det kunne helt sikket løses med en simple firmware update men det er Sony altså, skuffende nok, ikke flinke til. De har solgt et produkt, laver fejlrettelser de første seks måneder og så er det et gammelt produkt. Dér er Fuji meget bedre !

Du se og læse mere om kameraet hos DXOMark

Nyt menusystem

Sony har faktisk fra start fået tæv for deres menusystem men har ændre på det i de senere modeller som A1 og altså også i A7IV.

Er det en forbedring ? Tja, det er det sikkert men det er noget man skal vænne sig til. Nu har jeg vænnet mig til det gamle og er komfortabel med det. Men husker overgangen fra Nikon…hold ferie, det var op ad bakke. Og det er dette også lidt. Men giv tid og nærlæsning af manualen (hvilket jeg hader, men det er nødvendigt) og så bliver jeg glad og komfortable med det her.

Og hvordan med den 70-200 f/2.8 GM II ?

Den er lækker, lækker. Hurtig og præcis. Bedre end 70-200 f/4 G ? Afgjort. Hvordan er i forhold første version af f/2.8 GM kan jeg ikke rigtig sige noget om nu. Det er lang tid siden at jeg havde version 1 i hænderne.

Noget af det som jeg synes var dejligt var det forholdvis lave vægt på 1045g. Den gamle version vejede 1480g så den nye har tabt sig i betyderligt i vægt. Det skyldes sikket designet med væsentligt færre objektivgrupper/elementer. Men så er der hele fire motorer i den. Den korte af den lang er er den er væsentligt lettere og super dejlig !

De to ting sammen er virkeligt godt: godt fokussystem og et objektiv som kan håndterer det.

Du kan forsikrer dig om objektivet fortræffelighed hos DXOMark

Hvad skal man vælge hvis man skal vælge ?

Altså, hvis penge ikke er et emne kan du jo tage begge ned fra hylden. Men ofte skal man vælge eller i det mindste vælge en rækkefølg, man køber det i.

Det er et gammel råd som hedder at du skal købe det bedste objektiv du har mulighed for. Hmm, det er nok et god råd…



Udstyret er udlånt af Sony men jeg har ikke modtaget penge eller anden betaling. Ej heller er jeg blevet bedt om at lave blogindlæg eller andet.

Skriv en kommentar