Du er her Hjem / fOtOblog / Jeg har haft lånt et SONY (E) FE 70-200MM GM F2,8 OSS teleobjektiv

Zoo i København er fantastisk når der skal testes !

Jeg har haft lånt et SONY (E) FE 70-200MM GM F2,8 OSS teleobjektiv

Jeg fik muligheden for at låne det pragtfulde objektiv og jeg sagde ja tak på stedet

Hvis du læser mine blogs ved du at det er ikke så længe siden jeg testede et SONY (E) FE 100-400MM GM F4.5-5.6 OSS teleobjektiv og har der læst om mine ønsker, behov for og overvejelser om et objektiv med længere brændvidde end det jeg har.

Når man tester er det ikke ren leg – selvom fotografi SKAL være sjovt – men det er også for at bliver klogere. Enten på et specifikt produkt eller ens behov.

Hvis vi lige starter med det første:

SONY (E) FE 70-200MM GM F2,8 OSS  : dejligt, dejligt objektiv ! Det skal det naturligvis også være til en vejl. udsalgspris på 23.000,00 og tilhører GM-serien (det ypperste Sony kan). Det sætter forventningerne højt men det klarer objektivet fint.

Sony FE 70-200mm F2.8 GM OSS

Det første indtryk man får med objektivet i hånden er, at det er lavet godt og solidt – og naturligvis vejrforseglet. Førstehåndsintryk betyder noget ! – det gør det med mennsker og også med kameraudstyr. Husk på at grejet skal du kunne stole blindt på. At stå med grej man frygter bryder sammen og ikke kan leverer fx til et bryllup er rædselsfuldt. Har prøvet det…

Jeg oplevede en hurtig og præcis autofokus. Manuelt fokus gik også som en drøm: blødt og præcist.

 

En detalje, jeg er vild med, er den lille luge i modlysblænden. Den kan åbnes, så du kan skruer på dit cirkulærer pol filter. Smart !

 

Brændvidden på 70-200mm er meget anvendeligt – og sikkert også derfor den er populær. Du kan bruge den til næsten alt. Bryllupper, events, sport (nogle typer) og makro. I de gode gamle dage lavede Nikon en legendarisk200mm f/4.0 makro optik – af en eller eller anden grund er laves der nu primært macroobjektiver på 50, 90-105 mm. 200mm er dog en god brændvidde til macro. DIXI.

Med en blænde på f/2.8 kan du nemt få den slørede baggrund som mange godt kan lide.

Så der er ikke noget jeg ikke kan lide ved den. Den er rigtig god til mange ting.

 

 

Og så kommer vi det det andet: Mit behov.

Med lånet er jeg blevet klogere på mit behov – det skriver jeg om en anden gang – og derfor har lånet været en stor succes. Hvem kender ikke til “havde jeg bare så den en så kunne jeg” og så køber man den og så bliver det ikke helt det man havde tænkt ?

Derfor en opfordring til at finde en fotohandler, hvor du kan røre ved det og måske låne det med hjem inden du køber. Lidt mere besværligt måske end at lægge den i  indkøbskurven og indtaste kortnummer på nettet. Men det betaler sig !

Og dermed også en opfordring til ikke kun at købe billigst muligt på eBay med varer fra Irland eller gud ved hvor. For lige pludselig er fotohandleren helt væk og det du betaler i dansk moms hjælper din syge far på plejehjemmet.

Skriv et svar