Du er her Hjem / blog / Stiv og Skæv

Stiv og Skæv

“Stiv og Skæv” – det lyder som noget fra en 18-årigs dagbog…

Men jeg er ikke fuld. Faktisk drikker jeg mig overordentlig sjældent fuld. Det tager simplethen for lang tid at komme sig…

Jeg er ikke skæv, som jeg har ikke røget noget. Faktisk har jeg aldrig røget hash eller lignende. Ikke at jeg ikke har fået det tilbudt….men jeg er nok for kedelig (nogle vil sige fornuftig) til det…

Næh, jeg kan bare konstatere helt stille og roligt at min krop er stiv og skæv.

Ryggen har en skævhed i øverste del og jeg er stiv, ikke bare af skræk over MS, men fx i ryg og ben.

Det er temmelig sikkert bare en alderstegn og et tegn på at jeg ikke har været helt så god ved min krop som jeg burde have været.

sikkert en god ting hvis ikke det lige var fordi jeg ville drukne…

Jeg tror ikke som sådan er det skyldes sklerose men jeg er på den anden side heller ikke i tvivl om, at det er en medvirkende faktor.

Hvis kroppen er et stykke mekanik, som har bedst af at blive brugt og bevæge sig så må jeg sige at dér spille sklerosen en rolle.

Min gangdistance er målt til 400 meter. Løb ? haha, glem det !

Det betyder også at en del sport er udelukket. Fx mit elskede tennis, som jeg også har spillet meget.

Jeg vil slet ikke tænke på at sejle. (Don´t mention the war)

Du tænker måske svømning ? Tja, sikkert en god ting hvis ikke det lige var fordi jeg ville drukne…

Cykling ? Jo, det gjorde jeg også indtil for kort tid siden men må sige at når man bor i byen og skal holde for rødt lys efter hver 100 meter er det ikke sjovt.

Yoga ? Pilates ? Qui Gong ? Tai Chi ? Det vil jeg tænke over….

Skriv et svar