Du er her Hjem » ferie

Tag: ferie

VENTIMIGLIA : barndommens paradis

Ferierne som barn gik oftest til Ventimiglia i Italien og blev mit paradis

Og hvad er der så i Ventimiglia ? Ikke meget – heldigvis !

Ventimiglia ligger i Ligurien, i provinsen Imperia,  i Italien tæt ved grænsen til Frankrig og er en del af den Italienske Riviera men modsat mange af de øvrige kystbyer udmærker den sig ved elendige strande og ikke meget halløj. Måske lige undtagen deres marked om fredagen…

Tilbage i 1070ér var det at tage på bilferie til Italien ikke så almindeligt igen, men det var en ferieform min familie tog til sig. Med årene blev det måske lidt “same procedure as last year”, da vi ofte stoppede de sammen steder på vejen derned (kan nævne Bochenem i Tyskland, Vevey i Schweiz) og de samme steder på vejen hjem (kan nævne Avignon og Paris i Frankrig og sa naturligvis Hamburg i Tyskland).

Det var ligesom resultatet af flere ture – det optimale mht til bla. køretid . Og nogle ville måske være taget til forskellige steder i Ligurien men min forældre havde ferie fra dag 1, fik gode venner der og min bror og jeg elskede det. For mig var det et paradis !

Mine forældre var langt fra velhavende og der skulle arbejdes og spares for at få råd til den rejse. Om sommeren havde min far aftenarbejde i Den Gyldne Hal på Bakken med at tømme og reparerer spilleautomater og i dagligdagen var der ikke meget fjas. Det betød også at jeg gik i aflagt tøj fra min bror – det var ikke sjovt…

Det aflagte tøj kombineret med en fysisk overvægt gjorde at jeg måske ikke altid synes tilværelsen var skideskæg. Men i Ventimiglia skinnede solen altid, jeg fik alle de coca colaer og alle is jeg kunne spise, vi oplevede spændende ting jeg kunne fortælle om i skolen – det var et paradis !

Vi var også i Ventimiglia med min faster, onkel Helge og mine to fætre, Michael og André. Et år også med onkel Harry og tante Margrethe. Et år med onkel Niels og hans kone, Lene.

Som voksen har jeg besøgt Ventimiglia flere gange med min egen familie og har haft nogle dejlige oplevelser fx et år vi tog med min bror.

At komme til Ventimiglia er som at komme hjem. Jeg kender byen selvom mange ting er forandret gennem årene. Men de elendige strande ændre sig ikke…

For ikke længe siden så jeg desværre Ventimiglia nævnt i medierne – men det skal ikke tage mit barndomsminde fra mig.

Billederne herunder er alle fra Ventigmilia – de fleste skudt af min far

 

 

Fra Bar Franco som var ejet af Antonio de Maria (ikke på billedet) i Via Ruffini:

c4_0005

MONACO

Som barn var vi i mange somre sydpå – helt præcist i Ventimiglia i Italien og en af de “faste udflugter” gik til Monaco.

Sidenhen har jeg også været i Monaco et par gange og jeg har det lidt stramt men det lille fyrstedømme.

Jeg starter lige med det sidste: Det er nu en del år siden jeg var i Monaco sidst, men husker det som en lidt ubehagelig oplevelse. En oplevelse jeg ikke havde som barn. Der er så mange penge i Monaco, at der næsten lugtede af dem. “Penge lugter ikke” – jeg ved det, men her virkede det faktisk lidt overvældende og trykkende.

Ferien her i 1982 var uforglemmelig af mange årsager.

Grace Kelly var død kort forinden  og lå lit de parade i kirken, som var klædt i sort. På den ene billede ser du min bror komme ud derfra. Jeg kendte hende ikke, vidste slet ikke hvem hun var, men skrev da i kondolencebogen…

Det er også i Monaco du finder Jaques Cousteau museeet. Han havde holdt os fast ved skærmen mange gange med hans helt fantastiske beretninger og billeder fra verdens oceaner – det blev iøvrigt kun bedre da vi endelig fik farve TV. Det var første som ung jeg kom derind , for det kostede en bondegård.

Både min far, min bror og jeg havde en Olympus Trip 35 – en fantastisk rejsekamera, som jeg har anskaffet mig et eksemplar af sidste år. Det år syntes vi, det var sjovt at fotografere hinanden – en slags datidens “selfie”…:-)

 

Rent fotografisk er billederne her ikke stor kunst – skal ferie billeder heller ikke være ! – men jeg huske glæden ved at fotografere og stoltheden ved min Trip35. Og  “uskylden”. Der blev ikke tænkt så meget – 1-2-3-skyd

PS: Vi havde en Morris Monaco et par år og var også i Italien med den….uforglemmeligt

PPS: der var også en band, som hed Monaco…