Du er her Hjem » håb » Side 5

Tag: håb

Nu er der så gået næsten et år uden attakker

Nu er der så gået næsten et år uden attaker og det attak sidste år tog mig næsten 6 måneder at komme mig over. Og kom mig helt gjorde jeg ikke – noget hænger ved.

Det gjorde også, at jeg måtte stoppe med at arbejde og jeg måtte afslutte min fotografuddanelse så det attak kostede !

Nu har jeg så fået et attak igen. Umiddelbart mindre end sidste år hvilket måske, måske ikke, skyldes min nye behandling med Tyssabri.

Modstridende tanker går igennem hovedet: skal jeg være glad for at det trods alt ikke er værre (så en bekendt idag på Riget som er meget, meget hårdt ramt!) eller skal jeg være ked af det ?

Tror måske at når det kommer lidt på afstand kan jeg rumme begge følelser….

Ved heller ikke om jeg ville foretrække, at det som nu skal ramme mig kom i et hug istedet for det her kommer snigende og som terror angreb. Man kan sige, at fik man det i et hug så ved man, hvad man har at rette sig efter og omvendt kan man sige at så kan man glæde sig over det man nu engang har sålænge man har det.

PS: Jeg er eddermaeme træt af det !

I’m ready
Ready for the laughing gas
I’m ready
Ready for what’s next
Ready to duck
Ready to dive
Ready to say
I’m glad to be alive
I’m ready
Ready for the push

Håb, ønsker og planer for 2012

I december lavede jeg en Top-10 Plusser og Minusser i 2011 og nu er tiden kommer til at se fremad med håb, ønsker og planer for 2012.

Jeg håber inderligt, at familien her vil blive forskånet for mere sygdom og jeg håber, at vi fortsat kan holde humøret højt og sætte hatten på sned.

Jeg håber også, at jeg kan gennemføre mit mål om at sejle til Bornholm i Frau Wesmann II til foråret. Endnu er der lang vej til at forudsætningerne er opfyldt…

Jeg håber, at jeg kan få taget nogle fede billeder i 2012 – jeg kunne godt tænke mig bare een enkelt gang at bliver nr. 1 i den interne konkurrence. Og så kunne det da være sjovt at få endnu en reportage i Zoom…..

Jeg håber Astrid finder glæden ved skolen igen, at Katrine holder skruen i vandet og at Anne laver sine daglige øvelser…

Jeg håber, at Tysabri også vil være en genial medicin for mig…

Jeg håber på en god konfirmation, en god 50-års og 18-års fødselsdag.

og sikkert en masse andet….

PS: og fred på jord….

Håb er forventningen om at noget ønsket måske vil indtræffe. Håbet hænger således sammen med tiden og at vi i nutiden ikke kan vide, hvad der vil ske i fremtiden. /Widipedia

Når håbet bliver for naivt

For et par uger siden startede jeg behandling med Tysabri.

Det skete efter en snak med et meget optimistisk neurolog – han mente at jeg nok ikke ville få flere attakker og at de seneste skader kunne blive rullet tilbage.

Han lovede ikke noget (det kan han heller ikke) men det tændte et håb som jeg må erkende blev til en helt urealistisk forventning. Jeg håbede på, at knips var de seneste skader væk, knips og jeg ville få det væsentlig bedre, knips og smertene i mine ben ville forsvinde.

Det er ikke sket endnu. Tværtimod har den senest uge været en skidt uge. Men denne uge bliver meget bedre !

Sjovt som et lille håb kan forvanskes til en forventning i den menneskelige hjerne (det er sikket ikke kun min som gør noget sådant). Men ved jo godt rationelt at det ikke sker sådan – knips – men man håber så inderligt, at man ikke kan tøjle håbet mere, som så bliver til en forventning, som så blive til en desillusion og en skuffelse.

et skud ny medicin og fornyet håb

Idag var jeg til forundersøgelse på Rigshospitalet og det gik således, at jeg nu skal i behandling med Tysabri, hvilket er godt nyt !

Når man sidder der og venter og ser det ene slemme tilfælde efter det andet, i mange tilfælde blive kørt forbi een i kørestol. rammer det mig dybt i sjælen. Man kan rolig sige, at jeg kommer i kontakt med min egen sorg og jeg skal ærligt sige, at jeg da må kæmpe en hård kamp for at holde tårerne tilbage. Det minder mig om, hvor skrøbeligt livet er og hvor skrøbelig man selv er trods ens 100+ kilo.

Dejligt var det, at lægen havde set på min journal og var meget optimistisk på mine vegne med Tysabri. Han mente at der var rigtig gode chancer for at jeg ikke vil få flere attakker. Tanken om, at det bare er noget han siger for at give mig håb er ikke langt væk og skal hele tiden jages bort. Han er jo ikke sjælesørger men læge…

Med lidt held kan Tysabri også tage de seneste skader jeg har fået. Hvis jeg kunne vælge skulle de tage dem jeg fik forrige gang men det er vist ikke til forhandling…:-)

Jeg ser frem til at komme i behandling med Tysabri og krydser fingre for at bivirkningerne vil være minimale og medicinen optimal for mig. Om ikke andet er ventetiden nu næsten forbi…

For tid til anden bliver jeg spurgt, også af mig selv, hvorfor jeg har denne hjemmeside og hvorfor jeg skriver om det jeg nu gør. Mange blogs handler om et specifik enmer (fx foto) eller en interesse (fx strikning) og har i mange tilfælde det formål at gøre skribenten kendt. Det er ikke tilfældet her.

Jeg skriver her, fordi det hjælper mig med at få sat ord på nogle af de tanker jeg går rundt med. Det er helt for min egen skyld og der er ikke skjulte (køb Colgate) motiver.