Du er her Hjem / Italien

Tag: Italien

V E N E D I G

Italienske Venedig er en helt fantastisk by, som du bør besøge mindst een gang i dit liv

Byen er også meget fotogen….fire år efter et besøg har jeg fået set på billederne

Selvom jeg har været der nogle gange er jeg frisk på at tage afsted igen anytime !  Som med alle popælærer byer har den også nogle skavanker: der er mange mennesker, det er forholdsvis dyrt i byen og det er meget nemt at ryge i en touristfælde.

Der er ikke en hulens masse man SKAL se. For os er det mere en hænge ud og hygge by. Du går omkring. fare lidt vild og sætter dig på en café. Du nyder duftende og indtrykkene og når aftenkøligheden rammer byen rammer du byen: det er nu du skal gå ud – ikke midt på dagen…

Som altid for jeg taget en masse billeder – men det er ikke altid jeg får gjort meget ved dem lige når jeg er kommet hjem…Dels fordi jeg synes ikke det er det sjoveste at redigerer billeder og så har jeg brug for at indtrykket bundfælder sig.

Byen er gennemfotograferet og det er svært at kave noget orginalt, som ikke er set før. Men det skal ikke holde mig eller dig tilbage. Skyd løs !

Der kommer hvert år mere en 12 millioner turister !  og byen har en befolkning på ca 270.000 i 2009
Kilde:wikipedia

Med de tal kan du sikkert se at byggestenene til en katastrofe er tilstede….

Cocktail pølser eller ej ?

Du kender det sikkert også. Du har en ide om hvordan man laver en bestemt ret. Det ER sådan den skal være. Uden cocktail pølser !

Jeg kom til at tænke på det fordi min store datter en dag sagde “det er sådan lasagne skal smage!”

Det er ofte ting som bliver lagt i barndommen. Af ens mor eller hvem der nu lavede maden. Og så er det sådan. Det kan ikke laves om. Basta !

Et eksempel:

Fra slut 1960érne og mange år frem kom vi i Italien. Der fik vi Spaghetti Bolognese – nu griner du måske ! Men i starten af 1970érne var det slet ikke normalt at spise det. Spaghetti var næsten ukendt (og nej: Spaghetti er IKKE det samme som makaroni)

Min mor lavede det og jeg laver det også. Det er der mange, der gør og til min skræk er der flere, som kommer cocktail pølser i! Skam jer ! Hvad f….. laver de der ? Og champignoner…der er også flere, som kommer reven Havarti ost på…..DET gør man satme ikke !

Cocktailpølser !? Hvis tanken er at man skal spise dem, evt med baconsvøb, til en reception med vin (eller cocktail?!) så understreger det bare at de ikke skal i min Spaghetti Bolognese.

Der er også nogle som knækker spaghettien så den kan være i gryden….og der nogle der kommer koldt vand på “så de ikke klistre”…Det lader jeg bare stå for sig selv lidt…

Et andet eksempel er æblekage, som jeg holder meget af. Synes faktisk det er en rigtig god ting. Men i min verden SKAL der makroner i. DIXI.

 

 

PS: det hedder baguette eller bare et brød. Flutes ?! Det er der sgu ikke noget der hedder

PPS: Du må lave maden helt som du selv vil og som du synes den skal smage ! Og jeg skal nok holde kæft, spise den og rose den…

VENTIMIGLIA : barndommens paradis

Ferierne som barn gik oftest til Ventimiglia i Italien og blev mit paradis

Og hvad er der så i Ventimiglia ? Ikke meget – heldigvis !

Ventimiglia ligger i Ligurien, i provinsen Imperia,  i Italien tæt ved grænsen til Frankrig og er en del af den Italienske Riviera men modsat mange af de øvrige kystbyer udmærker den sig ved elendige strande og ikke meget halløj. Måske lige undtagen deres marked om fredagen…

Tilbage i 1070ér var det at tage på bilferie til Italien ikke så almindeligt igen, men det var en ferieform min familie tog til sig. Med årene blev det måske lidt “same procedure as last year”, da vi ofte stoppede de sammen steder på vejen derned (kan nævne Bochenem i Tyskland, Vevey i Schweiz) og de samme steder på vejen hjem (kan nævne Avignon og Paris i Frankrig og sa naturligvis Hamburg i Tyskland).

Det var ligesom resultatet af flere ture – det optimale mht til bla. køretid . Og nogle ville måske være taget til forskellige steder i Ligurien men min forældre havde ferie fra dag 1, fik gode venner der og min bror og jeg elskede det. For mig var det et paradis !

Mine forældre var langt fra velhavende og der skulle arbejdes og spares for at få råd til den rejse. Om sommeren havde min far aftenarbejde i Den Gyldne Hal på Bakken med at tømme og reparerer spilleautomater og i dagligdagen var der ikke meget fjas. Det betød også at jeg gik i aflagt tøj fra min bror – det var ikke sjovt…

Det aflagte tøj kombineret med en fysisk overvægt gjorde at jeg måske ikke altid synes tilværelsen var skideskæg. Men i Ventimiglia skinnede solen altid, jeg fik alle de coca colaer og alle is jeg kunne spise, vi oplevede spændende ting jeg kunne fortælle om i skolen – det var et paradis !

Vi var også i Ventimiglia med min faster, onkel Helge og mine to fætre, Michael og André. Et år også med onkel Harry og tante Margrethe. Et år med onkel Niels og hans kone, Lene.

Som voksen har jeg besøgt Ventimiglia flere gange med min egen familie og har haft nogle dejlige oplevelser fx et år vi tog med min bror.

At komme til Ventimiglia er som at komme hjem. Jeg kender byen selvom mange ting er forandret gennem årene. Men de elendige strande ændre sig ikke…

For ikke længe siden så jeg desværre Ventimiglia nævnt i medierne – men det skal ikke tage mit barndomsminde fra mig.

Billederne herunder er alle fra Ventigmilia – de fleste skudt af min far

 

 

Fra Bar Franco som var ejet af Antonio de Maria (ikke på billedet) i Via Ruffini:

c4_0005