Du er her Hjem » masterclass

Tag: masterclass

FATA og Net Promoter Score (NPS)

Jeg har været på Masterclass hos FATAMORGANA DANMARKS FOTOGRAFISKE BILLEDKUNSTSKOLE (FATA)….

Ofte laver jeg “anmeldelser” af ting jeg ser og oplever og dette er også en anmeldelse….og lad mig røbe med det samme: jeg er ikke glad..

Faktisk er jeg utilfreds og møghamrende ærgelig over at det, som kunne være så godt blev så skidt og møghamrende ærgerligt over den spildte tid, de spildte penge og ikke mindst over, at jeg ingenting har lært .

Jeg mangler sjældent ord. men her ved jeg faktisk ikke hvor jeg skal starte eller slutte. MasterClassen – LESS IS MORE – PORTRÆT MASTER

SØREN RØNHOLT – har været et langt og uskønt forløb om, hvilket der kan siges og skrives meget men er nødt til at koge det ned og tage fat i enkelte ting.:

NPS

NPS eller net promoter score er et værktøj til at bestemme brugeroplevelser og bruges af mange store danske og udenlandske virksomhed.

“don´t bore us get to the chorus”

Til forskel fra mange andre værktøjer, store sprøgeskemaer og brugerpanel består det i at stille kunderne ét enkelt spørgsmål, som forudsiger sandsynligheden for både genkøb og henvisning: ”Hvor sandsynligt er det, at du ville anbefale denne virksomhed til en ven eller kollega?” Kunderne angiver deres svar på en skala fra 0 til 10 

Min NPS score for Masterclass med Søren Rønholt: 3

  • alt hvad jeg skriver af feedbask ER givet videre til FATA.

 

MasterClass vs kursus vs workshop

Hos mig er der stor forskel på de tre ting og uden at gå i dybden vil jeg fortælle hvad jeg opfatter som en “MasterClass”:

Jeg opfatter, at Master Class begrebet dækker over tankegangen om at “den dygtigste på feltet giver sin viden videre til de nye”. Altså en slags mesterlære.

Mesteren viser, fortæller og beskriver – eleven udføre det viste, fortalte, beskrevne – eleven får kritik af mesteren på det udførte arbejde.

Det er en helt centralt begreb for en masterclass, at der skal ske en overføring af viden/kundskaber fra mester til eleven.

 

Generelle problemer

Denne Masterclass har, som jeg ser det, mange problemer. Nogle er relateret til selve kurset og det som bliver stillet i udsigt og andre til selve udførelsen.

Jeg synes det er modig at FATA vælger at lave en masterclass med Søren Rønholt, der har følgende fokus:

Lyssætning – hvordan påvirker lyssætningen portrættets karakter?

Less is more – hvor meget kan vi skrælle af?

Personinstruktion – hvordan påvirker vores samspil med modellen billedet?

Billedbehandling – hvordan understøtter billedbehandlingen portrættet?
Kilde: Fata 

Modigt, fordi jeg opfatter det som væsenligt forskelligt fra klassisk FATA med fokus på undersøgende, personligt fotografi i projekter.

“ingen kan lide at være en cash cow”

Men det betyder også at nok har det været klart længe at den Masterclass skulle finde sted og så er det bare “nederen” at ting ikke er klart. Der er ikke lys, ikke tilbehør som fx reflektorer, flag og modifiers og dermed komme det manglende tekniske udsyr til at skygge for det vigtige.

Med 11 deltagere og en pris på 10.595.00 kr og flere MasterClass planlagt burde det have været klart fra dag 1. Og det burde også være klart præcis hvad og hvornår billeder til åbent hus skulle være klar og hvordan udvælgelsesprocessen vil være. Det var den ikke…

Jeg er forundret over undervisningsplanen da det fx ikke gav mening at vi den første dag havde besøg at en dygtig billedehandler og skulle arbejde på de billeder, vi havde skudt på ingen tid og uden instruktion.

Udførelsen

Her kommer vil til det ømme punkt. Eller punkter for listen er lang….men jeg skal nok begrænse mig 🙂

Det er mig ubegribeligt at vi på intet tidspunkt talte om portræt som genre. Hvad kan det ? Hvad skal det ? Forskellige typer af portrætter til forskellige formål ?

Fx havde vi en weekend hvor vi skulle lave en parafrase over en andet billede, hvilket som ide er god. Udstillingen “Vogue Like A Painting” på Gl. Stand i København er en lang parafrase, og viser, hvordan vi står på skulderene af hinanden (klart en besøg værd!)

Her tænker jeg at det havde været dejligt hvis vi som oplæg INDEN vi gik i gang havde talt om andre fotografer, analyseret det arbejde og set eksempler på en parafrase. Tænk hvis læreren havde taget fat i et billede, analyseret det og sagt “nu laver jeg en parafrase over det”. Altså det var blevet vist hvordan man kommer fra inspirationover analyse til udførelse !

Ordet “parafrase” er et fremmed ord for mig. “Stjæl og lav en kopi med dit twist” – så havde jeg forstået det.

De to gange vi var på lokation var det organiseret som et dårligt meet-up.  Ingen instruks andet end “vi ses kl 21:00 og hvis du har brug for mig er jeg her…”

Ingen instruks om komposition, hvor man kan inddrage baggrunden/omgivelserne i billedet på forskellig måde, igen instruks om hvordan man blander dagslys med flash. Nada, Niente, Ingenting.

Ros styrker selvtilliden, ris udvikler

Kritikken som vigtigt værktøj blev også fremhævet i beskrivelsen af MasterClassen. Og det er jeg helt enig ! – det var et vigtigt værktøj i den fotoklub jeg var en stor del i at få startet.

Skal eleverne giver kritik på hinandens arbejde kræver det, at de får et sprog og viden til at kunne sige mere “jeg synes det er et flot billede”. 

 

What did you learn in school today ?

Personligt har jeg lært ingenting men jeg er sikker på, at andre har lært noget.

Det kan næsten ikke undgåes, hvis man kommer blandt andre fotografer og i en periode fotograferer intenst. Men der kommer jeg fra, er i…jeg ville have et “step-up”.

En videnoverførsel på højt niveau – men jeg fandt bare dårligt udførte meet up´s.