Du er her Hjem » Nationalmuseet

Tag: Nationalmuseet

Nationalmuseet og de hvide busser

Jeg er ikke den store museumsmand men udstillingen “De Hvide Busser” er virkelig god !

På en af mine dage i Indre By i København besluttede jeg mig for at besøge Nationalmuseet igen. Det gør jeg fra tid til anden. Det er sjældent efter noget specifikt da min erfaring er, at de ofte har skiftende udstillinger, som er gode og derfor er der grobund for bare at tage afsted…

Denne dag i oktober 2015 var det udstillingen “De Hvide Busser” jeg blev præsenteret for – jeg besøgte den nogle dage efter hvor jeg havde mere tid til den. Det har jeg ikke fortrudt !

Det er en hård omgang men også bevægende.

Det hårde ligger i at skulle jeg lige have glemt hvor brutal og hensynsløs kz-lejrene var bliver jeg lige mindet om det igen.

Hårdt, men også sundt.

Det bevægende ligger bla. i den store indsats mange frivillige gjorde. At være chauffør og hente folk hjem fra Tyskland var med livet som indsats. Og tænkt på de frivillige, som arbejdede i døgndrift i Padborg og andre steder. Temmelig unikt.

Vi skal dog heller ikke glemme hvor usle vi var til at tage imod de mange tyske flygtninger da krigen var slut og hvordan danske læger nægtede dem lægehjælp med døden til følge.

Måske er det i sådanne ekstreme situationer en nation både oplever sin største tid, et højdepunkt og sit lavpunkt ?

Nogle synes 2. verdenskrig er meget interessant og andre føler måske at det har de hørt rigeligt om. I udstillingen tager man fat i en meget flig af det meget store kompleks som 2. verdenskrig var. En lille flig med et nordisk perspektiv og samarbejde.