Det gjorde mig ked af sådan at blive konfronteret med nogle effekter af 14 år med sclerose

Det gjorde mig ked af sådan at blive konfronteret med nogle effekter af 14 år med sclerose
Det er svært at findes ud af, hvad det er, som gør en glad. Hvad "det gode liv" er. Det burde jo være nemt men det er det ikke.
Tabet kan virke altoverskyggende stort den ene dag og næste er det som et rift på armen; irriterende, men ikke mere.
Jeg har på intet tidspunkt været det mindste i tvivl om at jeg vil modtage vaccinen sålænge den er undersøgt grundigt og godkendt af EMA. Om det er fordi jeg er vandt til at modtage medicin som bivirkninger ved jeg ikke men jeg tager det som lægerne anbefaler.
Jeg har fået Tysabri i næsten 10 år ved månedlige besøg på en scleroseklinik. Det betyder også at jeg er tryg ved behandlingen: jeg ved hvordan det fungere og jeg har ingen bivirkninger.
Jeg er ærgerlig over at denne kritiske sygdom på nogen måde skal gøre kønsbestemt fra en patientforening, der skal rumme alle (unge og gamle, kvinder og mænd, hård ramte og let ramte).
Generelt tager jeg ikke vitaminer sådan for en "sikkerhed skyld". Jeg tager vitaminer når tallene fra en blodprøve fortæller at det er en god ide eller ligefrem nødvendigt.
På Riget fik jeg en ny tid hver gang så jeg altid havde tider tre måneder frem. Sådan virker det ikke på Roskilde...
Det kan hurtigt blive det sædvanlige og det trigger mig ikke. Jeg føler at jeg bliver proppet i en bås, et segment hvor jeg ikke er.
Der hvor jeg plejer at komme kender jeg butikkens layout og kan sådan nogenlunde godt finde det jeg skal have. Det kan da kikse men...
Jeg er "afmeldt" på Riget så stor var min overraskelse da jeg fik en indkaldelse til lægekontrol:
Jeg er ikke godt til at håndterer pludseligt opståede situationer mere. Tidligere var jeg meget rolig og fik hurtigt dannet mig et overblik men sådan er det ikke mere.