Jeg bruger en kollosal mængde energi….

Når jeg er omgivet af mange mennesker jeg ikke kender slider det på mig mere og mere

I weekenden var jeg på FATA, hvor masterclass i portrætfotografi med Søren Rønholt blev skudt igang. Et forløb jeg har meldt mig til af en række forskellige årsager, som jeg måske kan fortælle om på et andet tidspunkt.

Det har været en god weekend men også hård ved mig og nogle ting står mere klart for mig nu. Bla. hvorfor jeg ikke har meldt mig til noget længere varende længe…..

Det er dels hårdt for mig fysisk. Du tror måske det er løgn for jeg har været samme sted hele weekenden; de samme 200 m2. Men jeg har gået, stået, siddet og fremfor alt ikke fået hvilet, som jeg plejer.

Men det hårdeste er de mange nye mennesker og det meget nye jeg skal lære. Jeg havde en ide om at det ville blive anstrengende men tænkte at jeg ville lave noget jeg holder af: fotografi. Og det er at jeg laver noget jeg holder af ville “ophæve” anstrengelsen. Men det gør det  ikke.

Jeg bruger en kollosal mængde energi på at forholde mig til de andre, at høre efter og tage lærdommen ind samt at forholde mig til mig selv. Det slider virkelig på mig – jeg har føler mig anspændt og anstrengt. Og jeg hader det ! Jeg vil jo ikke være Woody Allan; sådan lidt neurotiske, febrilsk og skrøbelig.

Jeg skal have pejlet mig ind på de andre mennesker, jeg skal være sammen med en del gange over de næste par måneder. Det er ikke et kort forbigående møde i elevatoren… men mennesker jeg skal arbejder med og sammen med meget.

Vi lærer forskelligt og idag er mine kognitive evner stærkt formindsket. Tidligere var det nok hvis jeg så noget een gang; så kun jeg huske det, forstå det og anvende det. Min hukommelse var næsten fotografisk. Ikke at kunne huske det selvom det blive vist flere gang er stærkt frusterende ! 

På masterclassen er der en dygtig billedbehandler for hvad enten man kan lide det eller ej, er billedbehandling en stor del af fotografiet idag.

Mathias viste sindssyge gode ting. Ting, som jeg har sloges med i photoshop men som altså kan klares nemt…når man ved hvodan. Om aftenen ville jeg lave det sammen som han viste flere gange. Men væk er det. Og jeg bliver vred – i første omgang på mig selv. for jeg tænker at det bør jeg kunne, at jeg ikke har hørt godt nok efter, at der ikke findes nogen undskyldning for det; at det er sjusk og slendrian. Og sådan pisker jeg mig til blods.

Jeg bliver vred over det jeg ikke bare kan det. At intet kommer nemt til mig mere. Jeg føler at der skal kæmpes for at lære selv det mest elementære.

Så bliver jeg vred over at jeg har MS – men den bliver hurtigt afløst af sorg. Over det jeg har miste det, over det jeg ikke kan mere.

Så er der delen med at forholde mig til mig selv som fotograf. Jeg tror på, at godt fotografi også er personligt fotografi. At det fotografen har i sig selv bliver afspejlet i fotografiet. Jeg er temmelig bevidst om det men er også nervøs for at det jeg slæber rundt på kommer til at præge billedet for meget, at det “overtager” og skygger for fx den person, der skal portrætteres. Jeg ønsker ikke, at projicere mine “issues” over i andre.

Så jeg “kæmper” lidt med billedet og den “følelse” jeg lægger ned over billedet også i photoshop.

Jeg tænker også på min hustru som lægger øre til min frustration. Det er helt sikkert ikke nemt heller.

 

 

Cést la vie. Cést la guerre

 

 

PS: Jeg skriver at jeg bruger en kollosal mængde energi. Men det er i forhold til….jeg har meget mindre energi at tage af med sklerose end før jeg fik sklerose. Benzintanken er simplethen blevet mindre..

Nyt grej eller uddannelse ? Jeg valgte det sidste…

© Fata.dk

De fleste fotografer kender godt lysten til nyt grej – det kribler og man savler næsten..

Jeg synes, i almindelighed, at jeg er blevet bedre til at styre min lyst til nyt grej men det kommer jo over en alligevel fra tid til anden.

Jeg forstår ikke helt hvorfor for jeg VED at det IKKE er grejet, som laver en en godt billede, at mit fotografi IKKE bliver bedre hvis jeg opgradere fra MarkIII til MarkIIII og jeg har mange gang talt for, at det ikke er nyt grej du skal have: du skal lære at bruge det du har…

Helt tilbage i 2015 skrev jeg en lille blog om hvordan du kan blive bedre til at fotografere –  den er faktisk god at læse…

Den har nok siddet i baghovedet da jeg valgte uddannelse i form af en MasterClass over nyt grej.

Jeg tænkte i en Sony A7Riii eller den nu meget billige A7Rii, som stadig er et godt kamera. Eller måske en A7iii…..

Jeg overvandt altså trangen og har meldt mig til

LESS IS MORE – PORTRÆT WORKSHOP

en med Søren Rønholt i regi af Fata Morgana.

Det er et lidt længere format, der stækker dig ud over 8 timer en søndag så jeg har håbet og forventningen om at jeg kommer dybere ned i materien.

Man skal søge om at komme med men jeg tænker alle kommer med….men ideen om at man skal ansøge og dermed er nødt til at spørge sig selv hvorfor og hvad er det jeg vil er en stor gevinst for en selv.

Der var sådan set også derfor man skulle ansøge om at komme med i Momento (det er vist ændret). Eller en vægtig grund.

© Henrik Wessmann

Jeg glæde mig meget til at starte – bare til diskusionerne om hvad et godt portræt glæder jeg mig til  at blive udfordret på.

Selvfølgelig glæder jeg mig til praktiske, konkrete nye værktøjer men det at være sammen med andre som har den samme interesse og blive udfordret på det jeg tror og mener bliver måske den største gevinst ?

Det er alt for nemt at finde sammen med andre som tænker som en selv og så danner vi en lille mikro klub, en kuppel hvor vi alle er enige.

Som Niels Hausgaard så smukt sagde: “Enighed gør dum”