Igår besøgte jeg sammen med en ven udstillingen World Press Photo i Politikkens Hus

Det er super at være to til sådan en udstilling. Så har man mulighed for at tale om det enkelte billede. Nu har vi måske en særlig vinkel idet vi begge har en interesse for fotografi, så lidt teknik og vurdering af det tekniske bliver også diskuteret og så naturligvis det billederne fortæller eller dokumenterer.

Hvis jeg starter med det første, teknikken, er der en del billeder som man ikke kan rose for det tekniske. Nu er man naturligvis også nødt til at tage omstændigheder i betragtning. Der er simpelhen ikke tid til at stille lys op, holde reflektor eller “vi tager lige et billed til”. Nu er teknikken heller ikke det vigtigste i en udstilling som denne. Vi taler presse foto – ikke reklame foto.

Omkring selve billederne og det de fortæller eller dokumenterer så er der mange tanker der gik igennem mit hoved. Fx. hold kæft hvor er jeg heldig at bo i Danmark, hvor er der meget elendighed i verden, hvor skifter verdens fokus hurtigt fra Haiti til Pakistan til Bangkok og så er der dem som aldrig fanger vor opmærksomhed eller fanger den for sent, jeg forstår godt hvorfor nogle pressefotograferne har post traumatisk stress for hvordan forsvinder alle de frygtelige billeder man oplever fra en øjne og sind ?

Og vi tænkte og talte også om hvorvidt nogle af de overlevenende fra diverse katastrofer nogensinde kommer sig, om hvor lille en værdi menneskeliv egenlig kan have.

Der var fx en billed fra Haiti hvor en mand kastede en menneskelig over i bunken af lig som en del af oprydningsarbejde….

Kort fortalt en masse gode billeder som ofte gjorde det de skulle: skabe eftertanke hos beskueren.

Du kan se og læse mere om World Press Photo her.