Du er her Hjem / blog / Taoistisk Tai Chi er ikke nemt når man ikke kan kende forskel på højre og venstre

Taoistisk Tai Chi forening har klubhus på Frederiksberg

Taoistisk Tai Chi er ikke nemt når man ikke kan kende forskel på højre og venstre

Så fik jeg gang i Taoistisk Tai Chi. Med mine kognitive “issues” er det også enormt frusterende

Jeg har igennem lang tid tænkt lidt over, hvordan jeg kan holde mig igang, komme ud og nogle venner talte med entusiasme om Taoistisk Tai Chi. Efter at have tjekket det ud og efter at have tygget på det (i et par år) besluttede jeg mig for at give det en chance.

Som barn husker jeg at have set Tai Chi udøvere i Fælledparken og syntes det så cool ud. Nu hæfter jeg mig ikke ved om det ser cool ud og det ser 100% ikke cool ud når jeg gør det. Men der er nogle udøvere, hvor det flyder helt fantastisk og der ser det ikke bare cool ud men elegant og er kunst.

Der findes mange forskellige former for Tai Chi. Jeg har valgt Taoist Tai Chi, som har fokus på helbredet. Og det er det jeg skal bruge. Jeg håber på at de strækkende bevægelser med fokus på balance netop kan hjælpe mig med balancen og holde kroppen lidt igang.

Du kan holde din krop igang på mange måder. Yoga, fitness, svømning etc og det er altsammen godt men det handler dels om at du får det gjort og dels at du har det godt med det – de to ting hænger ofte sammen…

Jeg har aldrig brudt mig om fitness. Jeg orker ikke hold og på den anden side orker jeg heller ikke at gøre det for mig selv – det bliver lidt ensomt. Den balancen er der i Tai Chi – du udøver det i tavshed men er sammen med andre og taler naturligvis sammen, når det er passende.

Hjernen kaldes også en muskel, der skal trænes og der er også derfor jeg er begyndt. Min MS har primært ramt kognitivt og det betyder bla. koncentrations- og hukommelsesbesvær. Men lader jeg være med at udfordre det er jeg bange for at hjernen forsvinder helt som en soft ice i hedebølge. Den skal holdes igang – på en eller anden måde, med et eller andet.

I Tai Chi er der en del man skal huske og du skal have koordineret dine ekstremiteter (arme, hænder, ben og fødder) og der er en mega udfording for mig !

“Master Moy Lin Shin, founder of the Fung Loy Kok Institute of Taoism, demonstrates the Taoist Tai Chi® arts.

In 1970, Master Moy immigrated to Canada, where he devoted the rest of his life to fulfilling the the aim to help people restore and maintain their physical, mental and spiritual well being through the practice of the Taoist Tai Chi® arts.”

Når jeg bliver træt går alt i sort – jeg kan ikke huske og ikke kende forskel på højre og venstre. Og det er et problem når du laver Tai Chi…

Dels er det et problem for den praktiske udførsel men jeg synes det er pissehamrende frustrerende og temmelig pinligt at jeg på trods at at have fået det vist gentagne gang ikke kan huske det. Jeg kan simpelhen ikke behandle informatioen i CPUén. Og bedst som jeg tror at nu er den der er glemt igen. Ingen har jo lyst til at virke smådum og jeg har heller ikke lyst til at være en spørge Knud, der sinker hele holdet.

Jeg prøver at sige til mig selv at jeg ikke skal nå noget, at jeg nok skal lære det, at den perfekte udførsel ikke eksisterer (og den gør den vitterlig ikke) men jeg vil jo også gerne gøre det godt også selvom Tai Chi på ingen måde er en konkurrence.

Taoist Tai Chi er organiseret som en forening og den kan du læse mere om på deres hjemmeside: http://taoist.dk. Et klart plus i min bog er at vi har med en forening/organisation at gøre, der er baseret på frivillighed.

Skriv et svar