Du er her Hjem / blog / The Bucket List

The Bucket List

“The Bucket List” – eller hvordan alvorlig sygdom lærte mig at leve drømme ud

Sidste halvdel af ovenstående – “Hvordan alvorlig sygdom lærte mig at leve drømme ud” – er taget fra en anden blog (ikke min). Det er ikke mange blogs jeg følger men jeg følger Bro Blog, som er en blog omkring kommunikation. Jeg følger den blog fordi jeg dels synes at kommunikation er både vigtigt og interessant og så skriver de virkelig godt !

Og ikke altid snærvert omkring deres hard-core kompetence, som på mange blogs bliver et reklamefremstød men de skriver ofte også om andre emner af mere generelt karakter.

Her var det overskriften “Hvordan alvorlig sygdom lærte mig at leve drømme ud” der triggede for jeg kender så udemærket alvorlig sygdom og har også tidligere skrevet lidt om prioritering i ens liv men her udtrykte de det meget præcist.

Mens jeg havde det allerværst, spurgte jeg mig selv:

  • Hvis jeg kommer over det her, hvad er det så, jeg allerhelst vil i mit liv?
  • Hvad vil jeg bruge min tid på?
  • Hvad vil jeg gerne opleve?

kilde: Bro Blog

Sørgeligt nok er det i situationer fx med alvorlig sygdom at man gør sig de tanker man burde gøre når man står på bakketoppen, har udsyn og overblik. Men istedet sker det når man står i sumpen…..

Nu når ønskelisten for julen 2015 er blevet obselete og man slår mave eller ser skihop fra Garmish Partenkirchen skulle man måske bruge lidt tid på at lave en “bucket list”. Eller som Hyancith ville sige: “bouquet list”.

Jeg selv forsøger fra tid til anden finde min retning og tjekker kompasset jævnligt og forsøger at lave målsætninger. Måske skal jeg lave en mere tydelig liste ?

Hvis du skulle have ca. 5 minutter til overs i julen vil jeg anbefale at du læser om “self compassion“. Jeg kendte ikke til begrebet før jeg læste Bro Blogs blog – endnu en god tid ved deres blog: gode og interessant links.

The desire to feel special is understandable. The problem is that by definition it’s impossible for everyone to be above average at the same time. Although there are some ways in which we excel, there is always someone smarter, prettier, more successful. How do we cope with this?

Kilde: greatergood.berkeley.edu

Det berører et emne som har skrevet om lidt tidligere: Helt almindelig og gennemsnitlig.

Selve “ideen” om “self compassion” har sit udspring i buddhisme, der taler om at have “compassion” for andre. Som jeg sidder her tænker jeg lidt på kristendom og buddhisme som jeg ikke skal forsøge at sige at jeg er ekspert i på nogen måde.

Men det slår mig at hvor kristendom handler meget om menneskets forhold til Gud og til næsten handler buddhisme en del om forholdet til en selv.

Forholdet til en selv kan mildest talt være problematisk og måske er rigtigt at vi er vores egen værste fjende ?

Skriv et svar