Du er her Hjem » til Bundesliga kamp på Olympiastadion i Berlin

Featured Video Play Icon

til Bundesliga kamp på Olympiastadion i Berlin

Påsken 2019 holdt vi i Berlin og der blev tid til en Bundesliga kamp på fantastiske Olympiastadion

I 2018 besøgte vi Olympiastadion i Berlin som har en kedelig nazi historie. Men ikke desto mindre er det ret fantastisk stadion, synes jeg. En blanding af det gamle station og et nyt moderne stadion. I nogle elementer minder det lidt om Colosseum i Rom men jo langt fra en ruin. Selve historien er meget interessant og jeg kan kun anbefale at besøge det og tag gerne en guidet tour – det fik jeg en masse ud af.

Nu var vi så i Berlin igen og der var en bundesligakamp mellem hjemmeholde Hertha Berlin og Hannover 96 på programmet. Jeg følger ikke særlig meget med i fodbold og slet ikke den tyske bundesliga, men tænkte at det kunne være fedt at opleve.

Bundesligastilling per 23. april 2019Til kampen kom ca 38.000 tilskuere. Det viste sig at hjemmeholdet ikke klarer sig særlig godt i denne sæson og Hannover 96 er et regulært bundhold. 

Det gjorde så også at billetterne var til at betale…havde det nu været mod Bayern havde de kostet det dobbelte.

Der er en stort areal uden om selve stadion men altså efter du er gået gennem indgangen under de Olympiske ringe. Mega fedt område. Og ikke noget med lange køer (som jeg ikke kan fordrage)

Masser af boder, toiletter og aktiviteter for børn. En rigtig familiebegivenhed også.

Vi havde fået billetter tæt på udeholdets medrejsende fans. Trods en tur på næsten 300 kilometer  var de ikke trætte. De sang, hujede og hoppede hele kampen igennem – og tændte lidt romerlys som du kan se i videoen øverst.

Jeg var lidt skuffet over spilet. Her kunne FCK og FCM sagtens være med. Måske er bunden af bundeligaen på niveau med toppen af superligaen ? B1903 , som sammen med KB dannede FCK, slog ganske vist Bayern München hele 6-2 i en UEFA kamp i 1991 men det sker først om 1000 år igen.

Men heller ikke på tilskuersiden er vi bagefter. Jeg havde forestillet mig en massiv opbakning til hjemmeholdet. Ingen tifosi, som man kender det fra FCK og Brøndby og de medrejsende fans fra Hannover overdøvede som regel hjemmeholdets fans. Måske skyldtes det mathed og det faktum at der var tale om en bundopgør men alligevel…

 

Skriv et svar