jeg vil have en vision og ikke en årsrapport

Jeg vil præsenteres for en vision, noget jeg kan tro på og vil arbejde for og ikke en rapport fra Finanministeriet

Helt generelt har jeg brug for at vide hvorfor jeg arbejder og er ikke tilfreds med at “det er fordi det giver smør på brødet”. Jeg har det bedst med at arbejde for noget, arbejde henimod noget- jeg har brug for at en leder giver mig han/hendes/deres vison. 

Det gælder både i erhverslivet og i politik. Nu er jeg ikke en del af arbejdsstyrken mere men jeg har stadig stemmeret til kommunal-, folketings- og EU-valg. Og der savner jeg nogle visioner. Måske er de blevet udtrykt men forsvinder i bogholderiet og petitesser ?

Jeg er ikke ekspert i franske forhold. Slet ikke. Men Macon har imponeret ! Uden at have et parti er han blevet valgt til præsident i Frankrig. Det har han gjort fordi han har kunne begejstre og mobilisere folk med en vision. Han er ikke fedtet ind og har ikke tabt overblikket i en rapport fra finansministeriet. Jeg ved han komme til at kigge grundig i den rapport for selvfølgelig er der også en realitet. Det ved vælgerene også – men de har købt hans vison og tror på at det er det han vil arbejde for.

Måske er du ikke begejstret for Teresa May i Storbritanien. Jeg har ikke tilstrækkelig viden til at have en kvalificeret mening om hendes politik og man kan mene hvad man vil om Brexit men da hun fremlagde hendes plan for Brexit fremlagde hun også en vision for Storbritanien. Og det giver point i min bog.

Så kan jeg synes om de visioner eller ej. Men jeg får dem præsenteret og kan sige ja eller nej. Så handler det ikke om 100 mio til en eller anden indsatspulje som er politikernes små kæpheste, der bliver plejet.

Så er det noget langt vigtige: den store billede. En vision.

At fortabe sig i detaljen er lederens (og politikerens) største faldgrube og fejltagelse !

 

Skriv et svar