Min datter starter på Zahles

Nu ligger det helt fast at Astrid skal starte på Zahles Skole på mandag.

Det er Astrids beslutnning at ville skifte skole og er truffet efter mange tanker, spekulationer og mange snakke i hjemmet. Selv har jeg gået på privatskole. Først Institut Sankt Joseph og siden på Niels Steensen.

Alligevel har tanken om ,at mine børn skulle gå på privatskole ikke tidligere presset sig på. Jeg mente, og mener, at det er ekstremt vigtigt, at vi har en god folkeskole.
Ikke bare en rummelig folkeskole med plads til alle men også en folkeskole med høj faglighed hvor trivsel også er i højsædet – for alle elever og lærere. Trivsel dækker både over de fysiske rammer og det psykiske miljø.

Det er min fulde overbevisning at trivsel ikke bare fremmer indlæring men er en helt nødvendig forudsætning for læring.

Det har derfor været en meget stor skuffelse, at opleve at flere folskeskoler i området ikke har kunne besvare vor emails og heller ikke har kunnet ulejlige sig med at vende tilbage på vores adskillige telefoniske henvendelser.

Havde bare een af dem gjort det gik vor datter stadig i folkeskolen….

Klasselæren på Zahles ringede prompte – en fredag kl 19.00, aftalte samtale mandag kl 14.00, besked om optagelse tirdag kl. 09.30, ringede kl 17.30 samme dag for at aftale skolestart. Sådan !

Nu tror mange sikket at en privatskole er sådan en slags eliteskole. Fakta er helt klart at mange privatskoler opnår højere karakterer for deres elever ved afgangsprøven. Men det handler, meget glædeligt og klædeligt, ikke kun om karakterer.

Astrid skulle til en optagelsessamtale. Der blev faktisk ikke spurgt meget til den faglige men de lagde hovedvægten på at finde ud af om Astrid ville passe ind på deres skole og i klassen. De hensyn kan folkeskolen sjældendt tage men omvendt set har de også flere ressourcer til rådighed.

Skriv en kommentar