billeder hjælper på hukommelsen

Igår fik jeg tilføjet en lille ting til min facebook profil, hvor man kan se, hvilke steder jeg har besøgt. Det er faktisk mange steder…Nogle rent privat og andet arbejdsmæssigt som fx Hong Kong

En af fordelene ved at få lavet det er, at man lige bliver mindet om hvor man egenlig har været for man (jeg) har en lille tendens til at glemme det. Et af stederne der poppede op i hukommelsen var Hong Kong.  Med hjælp fra nogle billeder jeg tog med mit Nikon Coolpix, som jeg havde på det tidspunkt, står det hele nu næsten lysende klart for mig.

Fx står turen derud lysende klar for mig. Jeg har noget flyskræk og jeg tuder da jeg stiger ombord på flyet til Hong Kong i Frankfurt.  Heldigvis kom jeg til at sidde ved siden af en danktalende fyr fra Hempel men uheldigvis var der problemer med næsehjulet så vi sad to timer i flyet i Frankfurt og ventede på take off. Ialt blev det til en 13 timers tur derud – og det tager det også hjem. Her sad jeg sammen med en god kollega fra Tyskland, som er lige så stor som jeg – vi sad meget tæt….:-)

Der kan siges meget om Hong Kong men det som slog mig mest var den utrolige aktivitet praktisk taget døgnet rundt. Sikkert en normal reaktion når man selv kommer fra en mindre landsby….Og så blandingen mellem store flotte skyskrabere ved siden af noget meget mere ydmygt…

Jeg skal dog fortælle om een ting mere. Vi besøgte Po Lin templet på Lantau Island, som har verdens største buddha staue (der er et billed nedenfor). Det kostede ikke penge at komme ind men man SKULLE til gengæld købe et måltid. Min skepsis fortalt mig at der ikke var noget måltid eller at det i givet fald ville være tæt på uspiseligt. Jeg måtte æde den skepsis, jeg tog helt fejl. Men en meget fin omgåelse af reglen om at buddhister ikke må tjene penge på fx en et statuebesøg…

no images were found

Skriv et svar