Tre små ord du godt må sige men som det er bedre at vise

Du har sikkert gættet de tre små ord: jeg elsker dig.

Det er tre små ord der ikke skal siges ofte men vises ofte.

Når jeg ser amerikanske film siger de hele tiden “I love you”. Til Gud og hvermand og hele tiden. De ligger sikkert noget andet og meget mindre i de meget store ord og dette skal ikke være en kritik af dem og deres brug. Jeg synes bare helt stilfærdigt at de store ord og følelser ikke må bliver devalueret eller decimeret til ord uden betydning. Blive en tom skal.

For mig er “jeg elsker dig ” meget store ord. Så store ord at jeg ikke slynger mig om mig med dem og fx siger “jeg elsker chokolade”. Hvis jeg bruger dem i forbindelse med en ting jeg synes godt om er det som oftets overdrevet helt vildt – “jeg ÆLSKER X” som man ikke er i tvivl om at det er sjov (håber jeg).

Til dem jeg elsker eller har elsket har jeg heller ikke ruttet med ordet “elsker”. Måske har jeg brugt det for lidt men jeg er på den anden siden slet ikke i tvivl om at de ved eller vidste at jeg elskede dem.

Og det er min pointe:

du skal ikke sige det; du skal vise det

At vise det er ikke nødvendigvis nemt og du må endelig ikke tro at jeg er specielt god til det. For det er jeg ikke.

Jeg tror i stadig stigende grad på de små ting. Og det er måske også i de små ting vi skal vise og fortælle at “jeg elsker”?

Min oplevelse af “de små ting” er at det er dem jeg får gjort og  at små ting kan gøre en stor forskel (“djævlen er i detaljen”).

Så er der andre ord jeg synes du skal sige ofte

Skriv en kommentar