I julen hygger vi, den søde juletid med knas og alle skal være stort lykkelige
Jeg kan godt lide julen. Trods trængsel og alarm. Trods julemusik og muzak. Trods sur gløgg og glühwein. Trods kontoen går i minus. Trods de mange elendige julefilm. Trods det påtrængende “nu skal vi hygge os”. Trods det kan jeg godt lide julen !
Min jul som barn huker jeg mest for det positive. Bløde pakker var mindre positivt. Min familie var en lille familie og derfor foregik det altid lidt stille. Der var ikke 12 mennsker til bords juleaften og da vi boede småt var der ingen dans om juletræet. Det var ikke muligt ! Og jeg kan heller ikke foredrage at danse om juletræet. Så går man hånd i hånd, rundt og synger en sang. Hvorfor ?
Det eneste drama var nogle gange hvor juleaften skulle holdes. Det var et emne. Nogle jul var det også et emne hvor mormor og morfar skulle holde jul. Skulle de til os og eller til min onkel ? Julefrokost var altid hos mormor og morfar. Det store kolde bord, tre slags ild og godt med snaps, lune retter som fiskefiletter, tarteletter med høns i asparges, mørbradbøffer med bløde løg og lun leverpostej med bacon og champignon, oste med et udvalg af kiks og pumpernickel brød og så lidt risalamande. Som barn måtte man denne dag drikke alle de sodavand man kunne. Jeg fik tre.
Og så blev pladespileren fundet frem. Lidt Liva Weel og så en plade med Kai Løvring som “Eskild fra Svendborg”. Jeg husker stadig nogle af vittighederne. Det sætter sig en en lille dreng.
Juleaften var jo nærmest uudholdelig af spænding. Får jeg racerbanen eller…. ? Og Disney juelshow ! Tegnefilm og Anders And i krig med Chip og Chap.
Senere da mine forældre blev skilt og jeg boede med min mor og enkelte år blev det kun jul takket være julehjælp fra fx Røde Kors. Men det mærkede jeg ikke. Jul var det og jul skulle det være. Det var ikke noget min mor lod mig mærke endsige inddrog mig i. Det var et voksenproblem og det skulle børn ikke involveres i. Heldigvis.
Men ikke alle har gode minder fra juletiden. Skænderier, druk, upassende adfærd fra onkler, spydige kommentarer fra tanter. Det er desværre sådan mange både børn og vokser oplever julen.
Fornyelig udkom der et spoken words album med Knud Romer ved mikrofonen. Han fortæller om sin jul i barndommen og som voksen. Det er stærke sager og kan ikke anbefales til sarte sjæle med kort til tåre – som mig.