“Om Gud vil” er en tanke jeg ofte får med min sclerose

Udtrykket “Om Gud vil” er nok mest brugt i den arabiske verden men det giver mening for mig.

Jeg er trods skolegang i katolske privatskoler ikke hverken religiøs eller troende. Jeg er såmænd slet ikke overbevist om at der er “en større plan”, at “der er en mening” – desværre. Troen på det kunne være fint at have nogle gange. Men jeg har den ikke.

Så udtrykket “Om Gud vil” skal i min brug af udtrykket ikke tage bogstaveligt som at Gud har styr på det. Mere som en erkendelse af, at der er en meget stor del som er uden for min kontrol. Jeg kan have en intention, en plan og en tanke om men bliver forhindret deri.

Med min sclerose er er det ofte sådan at alt ikke køre på skinner. Dagen kan starte fint – en 1/2 time seneste får jeg flimmer for øjnene og skal hvile. Jeg har lært at leve med det (sådan nogenlunde da…)

Udtrykket siger jeg sjældent højt men siger det for sig selv. At bruge udtrykket kan opfattes negativt og jeg har ikke mulighed for at sætte flere ord på og  det skal der til, hvis man, ikke vil regnes for en tåbe.

Jeg opfatter det ikke negativ overhovet og mener det ikke negativt.