det eneste interressante ved mig er min sygdom

Tidligere oplevede jeg at mit job var interessant og et samtaleemne – nu er det MS

Når man møder folk til større eller mindre sammenkomster er en standardåbning: “og hvad laver du så?” – og derfra udvikler der sig, forhåbentlig, en samtale der er mere end bare en snak.

Jeg oplevede at folk fandt mit job som Nordisk IT Chef og Service Delivery Manager for netværk for en stor del af Europa interessant. Der bleve spurgt meget ind til det. “Så må du rejse meget ?” “Hvad med familien ?”. “Du må arbejde meget”. “Er det ikke svært at have funktionelt lederskab for mennesker i andre lande ?” “Så kender du også til kulturforskelle” etc etc

Og da mange fandt mit job interessant tror jeg også mange synes at jeg var interesant (eller var det bare jobbet ? Hmm…) og derfra begyndte man at tale om andre emner som fx fritidsinteresser og rejser. Sjældendt religion, politik og børneopdragelse….

Nu oplever jeg at når folk spørge og jeg fortæller jeg er pensionist med sklerose at så bliver samtalen mere tung, mindre flydende. Klart nogle gange fordi jeg ikke gider taler om MS (jeg kunne jo også lade være med at nævne det…) og andre gang oplever jeg at den jeg taler med bliver lidt “tung”. Sygdom er et tungt emne for mange eller også orker de heller ikke tale om sygdom…hvad jeg godt forstår.

Det værst jeg ved at når samtalen ikke kan komme videre derfra. Når jeg har fået et MS stempel og pensionist midt i panden…for så kan jeg umuligt have noget interessant at fortælle eller interessante meninger om noget.

Det er ikke de andre skyld ! Det er også mit ansvar at vi får en god samtale.

Måske skal jeg også til at finde andre “åbnings-fraser” istedet for “hvad laver du så?” For svaret på det bliver jo at jeg får et svar og det helt sammen modspørgsmål. Et bommerang spørgsmål.

Nu er det at stille spørgsmål heller ikke helt enkelt. Vil man have svar på noget og er svaret egenligt vigtigt ? Er det fx vigtigt hvis svaret på “og hvad laver du så ?” er “jeg er frisør” og ikke “jeg er renovationsmedarbejder” ?

Her er det ikke vigtigt. Det er et åbningsspørgsmål, der gerne skal føre til umiddelbar tillid, interesse og til vigtigere ting. Tænker jeg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *