På “church crawl” i Bologna

Jeg er ikke religiøs endsige troende men kirker drager…

Måske har jeg været inde på det tidligere: jeg kan godt lide at komme i kirker. Det skyldes måske at vi, min bror og jeg, altid blevet slæbt ind i dem på vores sommer ferier sydpå som barn eller måske skyldes det min skolegang på katolske privat skoler ? 

Jeg kan godt lide kirkerum af forskellige årsager og specielt kirker sydpå. Jeg er vild med det at de altid er åbne for alle. Fra tidlig morgen til sen aften er du velkommen til at træde ind. Ofte er der messer etc men du er alligevel velkommen. Kirken er der for dig hvad enten det det er for at bede, søge trøst, ro – eller for den nysgerrige tourist.

Sydpå bruges kirker – folk kommer og gå og kirken tages alvorligt af kirkegængerne og det smitter på alle besøgende. Der er ingen råben, løben eller uhæmmet brug af fotografiapparater (eller smartphones)

Ofte synes jeg er de er vulgære med al deres bling bling og jeg har det svært med den katolske kirkens helgengørelse og jeg bryder mig decideret ikke om de mange (voks?-) figurer og tableauer. 

Danske kirker kommer fra en anden tradition og en anden kristendom end den katolske. Og kirkene er som oftets langt mindre bling bling – men der er næsten heller aldrig nogle besøgende. Tager du i Vor Frue eller i Trinitatis kirke en almindelige tirsdag formiddag møder du andre Men sket ikke i samme omfang som sydpå. Og kommer du en lokal, mindre kirke er der en meget står chance for at du sket ikke møder nogle. Vi er bare ikke så troende mere i Danmark måske.

Kirkerum er ofte imponerende bygningsværker bygget til Guds ære – de gør under alle omstændigheder håndværkerne store ære !

Vi besøgte Bologna nogle få men dejlige dage i maj og ved ankomsten til hotellet fik vi en folder med et kort over byen med markeringer af seværdigheder. Listen over seværdigheder var delt i to: museer og kirker/monumenter. De indholdet henholdvis 16 og 34 punkter. I betragtning af at Bologna har et indbyggertal i 2016 på ca 388.000 så synes jeg at 34 kirker og monumenter er meget pænt. København har ca 600.000 indbyggere.. Så Bologna er ikke en storby….

Uden at gå målrettet efter listen – men vi droppede ind når vi kom forbi – fik vi besøgt ca 15 kirker på de få dage (de ligger også tæt)

 

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *