Dolce & Gabbana i Grand Palais i Paris
Med udstillingen Du Cœur à la Main : Dolce&Gabbana havde vi håbet, at vi også fik set spektakulære Grand Palais. Det gjorde vi ikke…
skriblerier, sclerose, musik, rejser, meninger, tanker, fotografi, tennis, mad, vin
Med udstillingen Du Cœur à la Main : Dolce&Gabbana havde vi håbet, at vi også fik set spektakulære Grand Palais. Det gjorde vi ikke…
Kort fortalt er Ordrupgaard verdensklasse !
Der skal ikke igen gå 7-8 år før et nyt besøg. Jeg synes faktisk det er en skandale fra min side.
2021 var der covid-19 restriktioner men i 2022 kom jeg til Pinault Collection i den gamle børs i Paris
jeg nyder at blive udfordret og det bliver og blev jeg på Statens Museum for Kunst.
Og jeg nyder de smukke omgivelser og i særeledeshed Henning Larsens vellykkede tilbygning.
Fotografi er mange ting og god fotografi er mange forskellige ting og enhver festival – musik, fotografi eller andet – må jo have den profil som man nu ønsker. Skal der være fokus på fotografi som kunst og samtidskunst ? Eller ønsker man at vise mangfoldig hed i fotografi så der er plads til samtidskunst, det eksperimenterende og det etablerede ?
Jeg har altid følt at den bedste ros man kan få er hvis der er nogle som vil købe ens billede og have det hængende i deres hjem. Det er en meget stor ros som jeg værksætter meget.
2020 har været et “mærkeligt” år for mange, hvor Covid-19 har fyldt meget. Og det har også ændret mit fotografi i 2020.
Hvis du skulle være i tvivl så ER Glyptoteket i København et besøg værd.
Det er meget imponerende og ret overvældende ! Det er på væggene og på gulvet – faktisk blev jeg lidt svimmel til at begynde med
Når den rammer hårdt i mellemgulvet er det fordi det er sket i min tid og det får mig til at tænke over mit eget forældreskab.
Jeg synes vældig godt om mange af hendes værker. Det er værker som man kan gå på opdagelse i, finde nye ting i som man ikke ser ved første øjekast.
Fra tid til anden var der kunst i fjernsynet og i aviserne: “Kunst?! Det er sgu en kunst at kunne sælge det lort. En sort klat på et lærred og det kalder de kunst ! Hmpff!” – sagde min far.