Vi har haft en kort weekend i Paris hvor der også blev tid til et udstillingsbesøg
En af fordelene ved at have besøgt det samme sted eller by flere gange er, at man HAR set det man skal se. Vi har ikke behov for at se Eiffel-tårnet, Triumfbuen eller Champs Elysee når vi er i Paris.
Og det er særlig fint når man kun har kort tid i byen…så skal man ikke farer omkring og man får heller ikke dårlig samvittighed over det man BURDE have fået set.
Det gav så lejlighed til at se noget andet i en del af Paris vi ikke har besøgt ofte: Atelier des Lumières mellem Bastille og Nation.
“I hjertet af Østparis, mellem Bastille og Nation, har et gammelt jernstøberi med store grå vægge i foråret 2018 forvandlet sig til en XXL udstillingshal. Ved hjælp af multimediamagien kan besøgende slentre rundt i hjertet af kunstværker, som projekteres i 360°.”
Kilde: https://sca.france.fr/da/paris/artikel/traed-ind-i-malerierne-i-atelier-des-lumieres-i-paris
Det er meget imponerende og ret overvældende ! Det er på væggene og på gulvet – faktisk blev jeg lidt svimmel til at begynde med. Det er et sansebombardement og det mindede mig om Zooropa koncerten med U2 på Gentofte stadion i 1993. Et bombardement.
Forstil dig, at du nærmet træder ind i van Goghs værker. Det er på gulvet, det er på de 10 meter høje vægge og det er animeret. Det er ikke “bare” billeder. De bevæger sig og der er lagt musik til.
van Gogh har aldrig værer min helt
Jeg har ikke været fan af van Gogh men det er sjovt at se hans værker så store, hvor man tydeligt fornemmer penselstrøgene og farverne.
I 2018 havde Arken en meget rost og velbesøgt udstilling med Van Gogh – den burde jeg måske have set…
Udover van Gogh var der ef afsnit med japanske Hokusai. Navnet siger dig måske ingenting med jeg er sikker på du kender hans billede The Great Wave med Fuji bjerget i baggrunden for de frådende bølger.
Hokusai blev jeg bekendt med for at par siden da jeg så en film om ham i Grand Teatret – det en meget overbevisende film 🙂
Topbilledet er fra en lille kube inde i hallen. Den giver det samme slags uendelige perspektiv som fx Yayoi Kusama´s rum på Lousiana.