Igen i år er der Copenhagen Photo Festival (CPF) og selvom jeg elsker fotografi skal jeg ikke afsted – igen i år
Nu er det tid til Copenhagen Photo Festival som efter eget udsagn er den største fotofestival i Norden. Nu er der tale om “Stor-København”, der også omfatter den sydlige Sverige…Hvodan det lige hænger sammen med Lanskrona, som kalder sige “The Home of Photography in Scandinavia” skal jeg ikke kunne sige men der er sikkert en god forklaring.
Fotografi er mange ting og god fotografi er mange forskellige ting og enhver festival – musik, fotografi eller andet – må jo have den profil som man nu ønsker. Skal der være fokus på fotografi som kunst og samtidskunst ? Eller ønsker man at vise mangfoldig hed i fotografi så der er plads til samtidskunst, det eksperimenterende og det etablerede ?
En passende blanding
Personligt er jeg til det hele i en passende blanding – jeg orker ikke at se på eksperimenterende samtidskunst hele tiden men ønsker også at få en visuel mere fordøjelig oplevelse. Og det er min anke med Copenhagen Photo Festival: de er blevet mere fokuseret på fotograf som kunst og samtidskunst og rummer ikke mere det gode fotografi. Jeg synes at sødt bolche sammen med de syrlige drops ville være godt.
Jeg synes at det havde være fint hvis der også havde være plads til bare een udstilling med et “stor navn” som fx William Klein eller Irving Penn sammen med danske fotografer som fx Per Morten Abrahamsen og Kirsten Klein – for nu at nævne nogen.
Der er en interesse for fotografi men hos mange skal interesse vækkes og det gør man bedst ved at sluse ind med noget mere umiddelbart (som også rummer en dybde !). Børn i Frankrig bliver tidligt introduceret for rødvin men den er fortyndet med vand….
Udstilling på Brandts og DNM
Jeg er helt sikkert på at Brandts havde stor succes med deres udstilling af Anton Corbijn for et par år siden, eller DNM med udstilling af Marco Grob eller Gl. Strand med udstilling af Mario Testino – laver de tre nævnte kunst ? Næh, men de laver fantastisk fotografier, trækker folk til og giver dem en visuel, fotografisk oplevelse. Og det er der intet galt med selv om man skulle tro det.
Det hænger måske sammen med økonomi men Copehagen Photo Festival har mange partnere og får støtte fra EU samt at mage af deres begivheder koster dem ingenting. Der er lokale gallerier som får deres udstilling med i programmet og så er det udstilling som måske har kørt længe. Dvs de er ikke specielt lavet til CPF . Fx har udstillingen “Sort Sol” på Galleri Rocks kørt siden midt maj (den er god og en af dem med som ikke er kunst kunst)
Betyder det er jeg slet ikke synes der er noget interessant ? Nej, det betyder det ikke men det betyder at for mig er der ikke “foto-Bonanza” og intet jeg ville fortryde ikke at have fået set.
Som en kuriosum havde Fotografiska i Talinn næsten 200.000 besøgende i de fire første måneder. 200.000 gæster ! Fotografisk Center (FC) i København havde i 2018 6240 gæster og i 2019 bare 5815 gæster. De to ting kan naturligvis ikke sammenlignes da FC er en kunsthal med et klart fokus på nutidig kunstfotografi i Norden men for mig nu til at drømme om et Fotografisk Hus i Danmark
PS: Top billedet er ikke relateret til CPF.