Du er her Hjem / fOtOblog / du fortryder hvis du ikke får set “Generation Wealth” på Louisiana !

"Generation Wealth" af Lauren Greenfield på Louisiana

du fortryder hvis du ikke får set “Generation Wealth” på Louisiana !

Udstillingen “Generation Wealth” af Lauren Greenfield på Louisiana rammer hårdt i mellemgulvet

Jeg har set frem til at udstillingen åbnede for da jeg for måneder siden gennelæste Louisiana program vidste jeg, at den skulle jeg se. Og hvilken udstilling !

Udstillingen er meget afvekslende med video og stillbilleder blandet i et godt forhold.

“Denne udstilling tager os med på kapitalismens amok-løb verden over: Island, Dubai, Irland, Rusland og USA.” Kilde: Lousiana

 

 

Når den rammer hårdt i mellemgulvet er det fordi det er sket i min tid og det får mig til at tænke over mit eget forældreskab. Har jeg skabt forbrugerdyr hungrende efter flygtig opmærsomhed på Instagram ? Det mener jeg ikke jeg har men helt fri for ansvar er jeg nok ikke.

Det er for nemt bare at sige, at det ikke er her det sker. Det er hos de andre.  I USA, Dubai og Kina. For det sker også her – måske bare i mindre målestok. Men det sker. Danmark er en del af verden.

Tænk på Årets Pressefoto 2018:

‘I Bax Lindhardts vinderbillede fandt dommerne både et godt billede og en problemstilling, der gør det til Årets Pressefoto: Ungdomskulturens og den digitale revolutions ubønhørlige krav om selviscenesættelse, perfektionisme og facaden, der skal holdes for enhver pris, hvis man vil frem i verden.’
Kilde: KB – http://www.kb.dk/da/dia/udstillinger/aarets_pressefoto2018.html?gclid=EAIaIQobChMI5dLIi72W5AIV2YjVCh2HewROEAAYASAAEgLF_fD_BwE

Kom ikke og sig at der ikke sker noget i Danmark…

Udstillingen rummer en del “problemstillinger”. Herunder seksualiseringen af det offenlige rum og i særdeleshed seksualisering af børn fik jeg det dårligt over.

“Generation Wealth” af Lauren Greenfield på Louisiana

Billedet overfor er fra udstillingen og fik mig til at tænke på Lærke Posselt´s fantastiske projekt “Beautiful Child” fra 2012- du bør se projektet: https://www.agencevu.com/stories/index.php?id=1393&p=287

Billedet viser Eden Wood, som trak sig tilbage fra skønhedskonkurrence som 6 årig…kast lige et blik på billedet.

Men seksualiseringen ser man overalt. “Sex sælger” – javist, det er hård valuta og det viser udstillingen også.

“…hvordan kroppen, ungdommen, seksualiteten og det ’at se rig ud’ er blevet vor tids værdi.” Kilde: Lousiana

Som tidligere nævnt er det for nemt at afvise billederne som “det sker kun i USA”. Det er muligt det sker der men det spreder sig. Det har spredt sig.

 

I den næste tid er der omvisninger og fremvisning af film “Generation Wealth” – jeg kan kun anbefale at du tager med. Udstillingen SKAL du se !

 

 

Der findes en hjemmeside for udstillingen “Generation Wealth“, hvor du kan læse meget mere om udstillingen og læse diverse anmeldelser:

 

PS: siden Girl Culture Film er også et besøg værd: https://girlculture.com/Lauren-Greenfield-1

Generation Wealth
  • Udstillingen på Lousinana
5

Opsummering

Udstillingen er en god blanding af video og stilfotografi med hovedvægt på det sidste.

Til hvert billede er der en forklarende tekst. Heldigvis ikke for lange; jeg havde lyst til at læse dem. 

Skriv et svar