Dolce & Gabbana i Grand Palais i Paris

Vi har i flere år gerne ville i Grand Palais så med muligheden for en udstilling af Dolce & Gabbana var der, slog vi til

Grand Palais har været lukket i flere år grundet renovering men åbnede igen i forbindelse med OL i Paris 2024, hvor fægtekonkurrencen blev afholdt. Det er et spektakulært sted og vi har gerne ville dertil længe så da turen gik til Paris og der var en udstilling med Dolce & Gabbana var det “køb, køb, køb” . Udstillingen hed “Du Cœur à la Main : Dolce&Gabbana” og kørte fra 10. januar til 5. april 2025.

Mit kendskab til Dolce & Gabbana er tæt på 0. Navnet kender jeg men ellers er jeg blank. Men vi tænkte at det var en mulighed for at se Grand Palais indenfra…det var det så ikke…

Billetkøbet gik smertefrit og forløbet i køen fungerede også. Der var stram styring på køen og det er også nødvendigt. Kontrol af tidspunkt på billetten, kontrol af tasker etc etc. Men det gik i fisk da vi kom ind…

Udstillingen var lagt i den ene ende (ud mod Champs-Élysées), over flere etager. Du blev ledt rundt som i Søstrene Grene eller Normal og ad smalle stier- hvad sker der med mange mennesker og smalle stier ? Det brokker sammen og der er INTET flow. Mange vil gerne nærstudere og læse alle plancherne, hvilket jeg godt kan forstå. De er interesseret og vil gerne vide mere. Men for mig personligt er det øv. Jeg bliver lidt stresset og mister overblikket og vil egenligt helst bare ud igen…derfor blev det en hurtigt tur og jeg fik ikke læst det mindste.

Du går i gåsegang og det er forfærdeligt ! Da man skulle op, ned, op og ned igen rørte jeg ved bla. gelænder og da jeg kom ud var jeg beskidt og klæbrig på hænderne hvilket jeg ikke kan fordrage. Desværre er de gode Covid-19 dage med håndsprit slut…

Altså, det som de har lavet – Domenico Dolce og  Stefano Gabbana – er imponerende. Jeg vidste ikke at de havde lavet kostumer til film, teater og opera.

Var det en god udstilling ? Der var meget at se men for mig ødelagde det oplevelsen at man hele tiden var omgivet at det som føltes som en milliard mennesker.

anmeldelser fotografi ide inspiration multipel sclerose Musik Paris rejse tanker tennis Top 10 udstilling

Skriv en kommentar