Jeg har haft flere espressomaskiner og den vi havde var ikke itu, men der skulle steppes op på espresso
En kort overgang vi kunne vi ikke lave espresso for vi havde ingen espressomaskine mere – for jeg solgte den vi havde. En totalt klassisk manuel La Povoni – total fed, men det lykkedes mig aldrig, at lave en bare rimelig espresso på den. Det kan skyldes mange ting som min tålmodighed eller at jeg aldrig har villet betale for en god kaffekværn.
Jeg skriver “jeg” fordi det primært er mig, som går op i det. Min kone synes også godt om espresso, cortado, latte men hun gider ikke besværet – og det kan jeg godt forstå. For når alt kommer til alt er det jo bare kaffe…eller er det ?
I Italien er det bestemt ikke “bare kaffe”. Det er en kultur og en måde at mødes på. Som te er det i fx Tyrkiet, Marokko eller Jordan.
Forud for La Pavonien havde jeg en Rancilio Silva. Faktisk har jeg haft to…ved den første tog jeg ikke kalkproblemet alvorligt nok og trods en filter i maskine døde den af forkalkning. Så købte jeg en ny…uden at tænke mig helt om..for jeg burde have lært mindst to ting:
1: en god espresso begynder med en kværn. Altså selvfølgelig begynder det med en god kaffe men derefter er kværnen ultra vigtig.
2: jeg er ikke god til den manuelle og gider ikke stå med en stopur for at ramme den rigtige brygtid – for det er jo også en vigtigt parameter, som antal gram du laver espressoen på.
Men jeg købte den samme type igen fordi den var til at pris jeg ville betale. Det er jo også et vigtigt parameter: prisen – du kan få maskine fra 3.000 kr og så højt din fantasi går op…og jo, en maskine til 10.000 kroner er bedre end den til 3.000 kroner men hvad er dit behov og har du 10K til en espressomaskine ? De 10K kan også bruges på en ferie til Italien…
Tiden efter La Pavoni
Lige efter den var jeg sgu træt af at bokse med det så vi besluttede: ingen ny maskine, ingen espresso – den måtte vi købe på en café. Det holdt jo også en stykke tid til jeg på en messe i Forum så en Sage Barista Express – sådan en måtte jeg have. Og den har været god. Supernem at bruge og du skulle ikke danse ved måneskin for at få en god espresso. Det har virket ! – men så alligevel ikke helt…
Maskine have sig eget liv. Nogle gange var espressoen varm, de fleste gange lunken og dét huede mig ikke og tanke om en ny espressomaskine begyndte at rumsterer og mig kone kan sikkert fortælle, at jeg jævnligt bragte emnet op….
Men skulle vi skifte skulle det være til en mærkbar bedre espressomaskine. Den vi havde virkede jo men for at gøre det kort solgte vi den, solgte en kaffekværn vi også have og har købt en ny espressomaskine og en ny kaffekværn. Kværnen er fra Firenze og maskinen er fra Napoli – for begge to er det italienske virksomheder, som har lavet kaffeudstyr længe og fortsat laver det i Italien.
Nu er der et arbejde med at lære maskinen at kende samt at få både den og kværnen indstillet – og det kan godt tage noget tid !