Jeg har taget tilløb at par gange men nu skal jeg tage livtag med den irrationelle angst.
Der er jo massere af frygt som er velbegrundet. Møder jeg en klapperslange på Vesterbrogade bliver jeg sgu bange ! Men så er der irrationelle angst – den angst som ikke er begrundet i noget. Kun i forestillinger om det, der kan gå galt.
I mange år var jeg bange for at flyve, hvilket var lidt skidt når jeg skulle flyve at fire gange og nogle gange mere om måneden. Men den handlede om dødsangst. Jeg har aldrig været fan af døden og vi nok aldrig rigtig gode venner men jeg har (næsten) vænnet mig til tanken. Dødsangst er en af de “store”..men der er også nogle mindre hos mig.
Tilbage i 1975 var jeg oppe i Eiffel tårnet. Altså helt oppe og jeg husker det som ubehageligt. Tårnet svajede – og det er sikkert godt for ellers var det knækket – og jeg bilder mig ind at jeg huske at jeg klamrede mig til en stolpe. Jeg har fotodokumentation for at jeg har været deroppe ! Siden har jeg højst været på niveau to.
De optog en 007 film i Eiffel tårnet
Den ene gang jeg ikke kom derop skyldtes det at de var ved at optage “A View To A Kill” og derfor var der afspærret fra niveau to som jeg husker det og op. Og de andre gange har jeg ikke ikke turdet (fx forrige gang jeg var i Paris) eller også har jeg slet ikke være i nærheden af tårnet.
Jeg har ikke turdet. Simpelthen. En temmelig irrationel angst for der er jo 7 millioner besøgende i tårnet fra 1889.
Derfor har jeg besluttet at jeg SKAL helt op næste gang jeg kommer til Paris. Det kan ikke være rigtigt at jeg ikke tør. Irriterende nok er der helt spærret af omkring Eiffel tårnet nu med sikkerhedstjek med røntgen som du kender det fra lufthavnen. Det skyldes frugten for terror som desværre er reel nok. Frankrig har været hårdt ramt af terror de senere år fx med Nice og Charlie Hebdo.
Nu har jeg også sagt det højt for at holde mig selv op på det. Så må vi se hvornår jeg kommer til Paris næste gang 🙂