Jeg er født og opvokset i Danmark men jeg er lige så meget Europæer. Måske mere.
Min far blev født i 1931 og var barn og ung under 2. verdenskrig, han rejste rundt med tog i Europa i 1950ér – han havde oplevet besættelsen og efterkrigstiden med opbygningen af sønderbombede byer. Meget blev til på ryggen af 2. verdenskrig: menneskerettighedskonventioner, EF og senere EU, FN i 1945 og NATO i 1949 – alt det var min far fortaler for (men ikke blind for USA og deres dobbeltmoral).
Vi synes, at have glemt at disse ting havde et udspring – et afsæt i noget vi er ved at have glemt med den tossede snak om at forlade internationale konventioner og at have nok i os selv. Jeg er mere end taknemmelig for, at der har været fred i Europa i 70 år (nogle lokale konflikter undtaget).
Vi kommer et sted fra
Knud Romer havde i Politikken fra 8. november 2019 en meget interressant artikel: “Du er så tysk, at det gør ondt“. Jeg genkender det han beskriver og se på mit efternavn: “Wessmann”. Sikket ikke “opfundet” i Glostrup.
At tro at vi danskere er et udvalgt folk, der ud af det blå er havnet i et smørhul er absurd.
Der har været talt meget om danskheden og at være dansk. En diskussion, der efter min mening ikke er så voldsom interessant for hele præmissen om at være dansk er måske ikke direkte falsk men så meget mangelfuld.
Naturligvis er jeg dansk og afrundet, ikke af den jyske muld, men af vores historie. Men “vores historie” er europæisk. Hvor og hvad havde vi været hvis ikke vi havde haft oplysningstiden, reformationen med tyske Martin Luther, filosofien med Kant, Satre og de gode grækere, musikken med Mozart, Beethoven, Verdi og Beatles ?
Eller den franske revolution med Frihed, Lighed og Brodeskab ?
Alt det er vi, Danmark, bygget på. Det er jeg bygget på og af.
Verden er ikke så den var..
Verden er et foranderligt sted. Det har det altid været og vil altid være. Truslen og muligheder opstår og i det seneste par år er truslen blevet på den ene side mere tydelig og så alligevel ikke. Truslen fra Putin er jo temmelig klar mens Kina udgør en trussel kulturelt og økonomisk og USA….hvor er USA som vi i Europa har placeret vores tillid hos ? Og så der lige et klima som hele verden deler.
Det er meget store spørgsmål som jeg ikke kan overskue eller har bud på. Men jeg ved at løsningen ikke ligger København, Århus eller i Aalborg.
Problemer, eller skal vi sige udfordringer, af den størrelse kan kun håndteres i et større forum end Folketinget.
Og hvad er mere naturligt end at takle tingene og finde løsninger i en europæisk kontekst ? Det er med resten af Europa at vi deler historie og tankegods. Europa er VORES platform fra hvilken vi skal slås for vores værdier: Frihed, Lighed og Broderskab.
Er EU så den rette platform ? Det er den enste….
EU blev oprettet med Maastrict aftalen i 1993 (der hvor vi stemte nej og fik de fire forbehold)
Den Europæiske Union er en økonomisk og politisk union mellem 28 europæiske stater med mere end 510 millioner indbyggere, i 2010 genererede EU, hvad der anslås at være 26% af den globale økonomi, eller 20% når man justerer for købekraftsparitet.
Kilde: wikipedia
Hvad er alternativet ?
Er EU perfekt ? Helt sikker ikke men det er værd at tænke over at EU kun er 27 år gammel og med 28 (snart 27) medlemslande er der ikke tale om en nem proces.
En af fordelene ved EU er at også en lille nation som Danmark har en stemme og kan gøre sin indflydelse gældende. Danmark har på alle måde glæde af international samarbejde, regler og domstole. Uden dem bliver det den stærkestes ret og der taber vi med garanti.
Vi er gået ind i et nyt årti og om det er der blevet sagt og skrevet meget allerede.
Et at min håb for dette årti er at Europa finder sig selv, står ved sig selv og for forløst sit potentiale. Og at vi i Danmark får afklaret vores forhold til EU og Europa, som har været og er underligt lunkent og leverpostejsfarvet.
Det ske.
PS:
Jeg er klar over det nærmest lyder som et manifest…men det ligger mig på sinde….