Jeg hører ikke meget opera men når jeg gør er det oftets med Pavarotti
Det er nu ikke fordi jeg kommer fra en specielt musikalsk hjem. Giro 413 og min far var begejstret for Vera Lynn (!) Men i slut 1970ér fik mine forældre smag for opera og specielt min mor. Efter skilsmissen fra min far blev der ofte spillet opera i hjemmet på Østerbro, hvor jeg boede med min mor. Min mor var meget begejstre for operaer af Verdi og med værker som AIDA, La traviata og Rigoletto forstår jeg det godt.
Helt galt gik det efter 1990, hvor de tre store teneorer – Luciano Pavarotti, Plácido Domingo og Josep Carreras – tryllebandt verden og opera var så populært som pop musik. Hvilket opera også var det det blevet lavet i 1900-tallet.
Min mors favorit var måske Domingo men jeg tro hun havde svært med at vælge mellem ham og så Pavarotti. Det har jeg aldrig haft svært ved. og der et der flere grunde til.
Det vigtigste grund er at Pavarotti stemme rører ved noget i mig. Jeg kan mærke smerten, lidelsen og kærligheden. For opera er de store følelser.
Dokumentar på Netflix
Netflix har (havde?) en dokumentar om Pavarotti – https://www.netflix.com/dk/title/81083777 – som jeg kan anbefale.
I start 1990ér læste jeg en selvbiografi skrevet af en ghostwriter. Bogen har måske været fra før 1990 og var en meget stor kærlighedserklæring til Adua (Pavarotti´s første kone) men med dokumentaren har vi hele historien. Den var kulørt og vakte stor opstandelse, Eller vi får jo ikke alle de slibrige detaljer og jeg ønsker dem heller ikke.
Men i øvrigt sjovt at byen Modena med ca. 180.000 indbyggere har forstret Pavarotti og ægte balsamico.
Der er et interview med Bono fra U2, som lavede sangen Miss Saravejo til Pavarotti oog de sang den sammen ved en koncert i Modena. Og han rører ved noget centralt. Opera er de store følelser og de fleste kender ikke ordene. For mig er den lyd men ved nogle TV-optagelser er der oversatte tekster med. Det er stærke sager ! Og Pavarotti forstod hvert en ord – de fleste store operaer er skrevet på Italiensk og at formidler de ord med indlevelse til hver eneste koncert må være en kraftanstrengelse. Helte dør ofte i opera….
Til koncert med Pavarotti
I staren af 1990ér var Pavarotti på turné i en lang række byer, herunder København.
Sammen med min mor og hendes kæreste var min hustru og jeg med på Rosenborg Eksercerplads den 2. august 1992 (kort efter EM triumfen i fodbold). Den var udskudt fra 1991. Min mor havde allerede i 1992 kræft og i 1993 døde hun af det. Så det var den sidste store ting jeg oplevede med min mor og måske også derfor rører Pavarotti noget i mig ?
(Klik for at starte afspilningen)
Koncert fra 1992. Luciano Pavarotti synger Nessun Dorma og meget mere på Rosenborg Eksercerplads i København sammen med Radiounderholdningsorkestret, Radiokoret og solofløjtenist Andrea Griminelli.
Kilde: DR.dk
Siden hans død har opera ikke været det samme for mig og operaen popularitet er også faldet. Der er kommet andre gode tenorer som fx Rolando Villazón og Andrea Bocelli men de er ikke Pavarotti. For mig var der en en helt særlig klang i stemmen med stor indlevelse og så han havde han karisma i overmål.