der er underligt ufokuseret på Madklubben Grill København

Med en gavekort i hånden tog vi på Madklubben Grill København alle fire

Under Covid-19 krisen fik vi et gavekort af en arbejdsgiver gældende til Madklubben i stedet for den julehave vi “plejer” at få. Anførselstegn er brugt, fordi vi tager den ikke som en selvfølge selvom virksomheden har givet julegave nu i en del år. Og ideen med at gavekort til en restaurant under Coranakrisen var og er en god ide.

Nu skulle den udløses om jeg fik en valg mellem to restauranter i Madklubben og sagde ja til Grill København uden at have læst menuen men valgte primært pga lokationen i indre by. Lokationen giver gode mulighed for at mødes før middagen og også til at lave noget sammen efter middagen.

Når jeg ikke læste menuen på forhånd er det fordi jeg opfatter Madklubben som en “middel of the road”-restaurant og med “grill” skulle der jo nok være noget jeg kunne lide eller have lyst til at spise.

Kun 3-retters menu

Næste gang skal jeg nok gøre mig mere umage med at tjekke det ud på forhånd. Det vidste sig, at man skulle købe en 3-retters menu. Det var tre-retters menu eller ingenting. Det kom bag på mig !  Mange steder har man en 2-, 3- eller 4-retters menu ( eller flere retter) til en fast pris med retter man kan vælge fra a la carte kortet. Og man kan vælge bare at tage en hovedret og det er det. Det kan man overraskede for mig ikke på Madklubben Grill København.

Nu har restauranten ordet “grill” i navnet så at der er forskellige bøffer på kortet var ikke overraskende men jeg synes kortet er underligt ufokuseret. Vi var på en grill restautant og så er der dumpling eller soya-rimmet laks til forret, torsk i tempura til   hovedret, glasseret broccoli i teriyaki og sesam som tilbehør. Skidt være med at forretten rørt kalvetartar med grillede rødbeder kun kom med én rødbede på størrelse med en tommelfindernegl. Men jeg synes, det er en ufokuseret menu

Tempura er en japansk tilberedningsmetode, hvor man dypper fx grøntsager og fisk i en dej og dybsteger dem i olie.

Kilde: Arla.dk

Altså en en blanding af asiatisk køkken og så noget grill. Og så havde Madklubben Grill København en burger som ikke er grillet ! What ! FFS.

Enormt uambitiøst og rodet !

Jeg fik den danske klassiske rødgrød med fløde. Sikken dog en skuffelse ! Bær fra frost selvom danske bær som hind- og jordbær er i sæson nu og det er danske rabarber også (som ofte komme i en rødgrød for at få noget syrligt) Det er jo fin nok hvis man gerne vil lave en klassiske og give den et tvist. Her var det vredet til ukendelighed og det tilførte ingenting. Tværtimod. Et skoleeksempler på hvordan man ødelægger en klassiker – men det er sikkert billigt at lave…Jeg kan ikke sige den var dårligt lavet for det var den som sådan ikke – det var bare en dårlig ret.

Betjenningen var også ufokuseret. Venlig nok men underligt fraværende og løs. Det er der sikker mange som godt kan lide og mange forventer måske heller ikke mere “når det nu er Madklubben”. Men det gør jeg.

Det bliver ikke mig som foreslår en tage på Madklubben Grill København igen (og sikkert ikke nogle andre restauranter i kæden for den sags skyld). Jeg vil have mere og forventer mere.

 

 

Madklubben Grill København – den 8. juli 2021

Madklubben Grill København
3

Skriv en kommentar