Hvis du ikke selv tage ansvar for dit liv hvem skulle så ? – kan man spørge polemisk
Ofte lyder det meget nemt og ligetil. Du skal bare, du kan jo bare etc men ofte er det ikke helt så nemt. Ingen person er jo en ø der bare driver omkring i et uendeligt stor hav. Vi har forpligtigelser. For familie, venner, job og foreninger, for samfundet og verden som helhed. Alt hænger sammen og hvad du gør har konskvenser, der række længere ud en din næsetip.
Det betyder noget, i det store eller i det små, hvad du siger, hvad du stemmer, hvad du spiser. Det må du holde dig for øje. Det er også at anvar for sit liv.
Jeg tjekker mit kompas og ser mig selv i spejlet
Med mellemrum tjekker mit kompas. Der er jeg – igen 🙂
Fra tid til anden har jeg brug for at tjekke mit kompas og se mig selv i spejlet: er jeg på rette vej ? Gør det mig glad ? Gør jeg andre glade ? Kan jeg være mig selv bekendt og er jeg den person som jeg gerne vil være både for mig selv men i høj grad for andre? Bidrager jeg postivt og gør en positiv forskel ? Eller er jeg på afveje ? Dræner det mig for energi og giver det søvnløse nætter ? Får jeg sagt det jeg gerne vil sige og givet udtryk for mine holdninger på en god måde ? etc
Spørgsmålene er mange og det tager tid for mig at reflekterer over. Men det er vigtig for mig, at finde svar på disse ting. Nu findes “burde” ikke men alle burde tænker lidt over tingene fra tid til anden. Nogle går måske gennem livet uden tvivl og erkendelse om eget selv, egen rolle. Det gør jeg ikke. Gjorde jeg vil det spare mig for meget..haha
Jeg kom lige til at tænke på det gode sang “Life´s what you make it”. Det lyder lidt kækt – det er det ikke altid og du får ikke altid som fortjent.
Multiple Sclerose sygdom har gjordt mig meget bevidst
Siden jeg fik diagnosen for lidt mere en 10 år siden er jeg blevet meget bevidst om livet og dets skrøbelighed. Dels tager sygdommen statistisk 10 år fra min levealder og så er energien ikke den samme. Jeg har færre timer til rådighed end mange andre grundet sclerose træthed. Der må og skal prioriteres. Det kan ikke være anderledes.
Og jeg vælger så vidt mulig det, som giver mig energi over det, der dræner mig for energi. Det, som giver mig glæde over det, der ikke gør. Og jeg involverer mig gerne der, hvor jeg kan gøre en positiv forskel fremfor der, hvor jeg ingen forskel gør. Dét er også at tage anvar for sit liv.
Til min undren har det ofte vakt næsten vrede, når jeg sige at “det har jeg ikke lyst til” når jeg er blevet spurgt om dit eller dat. Det siger jeg ligeud i stedet for at komme med syge undskyldninger. Jeg har ikke brugt vendingen længe og det er en fejl for jeg har sagt ja til for meget.