Min bror huskede aldrig min fødselsdag eller min mors men jeg har ikke glemt hans
Det er tre år siden min bror døde og hans død er stadig med mig og jeg har ikke glemt hans fødselsdag: 17. september 1960. Og ærligt talt irriterede det mig meget at han ikke kunne huske min eller gad skrive den i sin kalender som det mindste.
I de senere år så vi ikke meget til hinanden. Jeg synes han var røvirriterende og Kim har sikkert tænkt det samme om mig. Men det ændre ikke på at han var en god bror for mig i min barndom og at vi havde det godt sammen også senere. Ferien i 1991 med min nu hustru til Ventimiglia husker jeg stadig – det var en fantastisk tur ! Vi boede alle i samme rum, jeg husker stadig “Bang” som Kim døbte en person på stranden, uheldene med den gamle Talbot etc, etc. Et godt minde !
Jeg har arvet nogle fotoalbum fra min mor – hun var godt til at gemme billeder – og jeg har dem fremme i anden forbindelse.
Når jeg ser billederne tænker jeg på hvad som gik galt. Havde jeg et ansvar og del i det ? Ja, helt sikkert og jeg har en ide om hvornår og hvorfor uden at det handler om den ting alene. Som altid er livet lidt mere komplekst. Men det står ikke til at ændre på nu. Desværre.
Vi var meget forskellige og tanken om at vi måske ikke havde helt de samme forældre har strejfet mig, Men det havde vi og vi delte nogle ting fra både vores far og vores mor.
Jeg er ked af at vi mistede vores mor tidligt – i 1993. Af mange grunde men er at mor nok var den eneste, der kunne trænge ind til Kim og holde lidt styr på ham. Ikke at han var voldelig eller kriminel – slet ikke ! Men livet virkede svært for ham og han traf dårlige beslutninger for sig selv. I den bedste mening men det ændre ikke på at de var dårlige.
Men jeg hæfter mig ved, at Kim selv syntes at han havde haft et godt liv og det er det vigtigste og det jeg trøster mig ved her, når jeg år efter sidder og efterrationaliserer.
