Min ene leveregel sender mig på en skøn tidsrejse

Jeg har tre leveregler og den ene – Ryd op efter dig selv – sendte mig på en tidsrejse

For et par år siden lavede jeg et par leveregler for mig selv:

Travel light, don’t give a fuck og ryd op efter dig selv

Reglerne opfatter jeg som “the code” er i Pirates of the Caribbean: mere guidelines end egentlige regler. Regler er der rigeligt af i forvejen.

Men jeg er lidt i gang med at rydde op efter mig selv og her falder jeg over mit lærebrev fra Phillips samt det kort, der blev lavet i forbindelse med den reception, der blev afholdt.

Min kollega, Carsten Bahnsen, var meget dygtig til at tegne så han lavede en tegning til forsiden af kortet, som indeholder alle navne på mine kolleger. Det er sjovt at se hvad Carsten har lagt vægt på med mig: bla. meget spidse sko med huller i. Jeg er ikke sikker på hvor det japanske “Henrik San” kommer fra men jeg husker godt at jeg trommede på faktisk alt.

Det er også sjovt at se udstillingsvæggen bag mig med “Philips Super Batterier”  – den gik ikke idag..

Det var en anden tid

Med en det VAR en anden tid, hvor vi lavede julerevyer i Philips Lampe (så Philips Lys og nu Signify) og jeg husker fantastiske turer til fx Hannover Messe (specielt smørtenoren “Alfredo” husker jeg…) og Skotland med dans på bordene. Det var de unge (bla. Elise, Jan, Peter, Carsten, Sten og jeg) som lavede de revyer og vi havde en fest med det. Ville jeg lave det i dag ? Næppe.

- elevbrev fra PhilipsInde i kortet har mine kolleger sat deres navne og det bringer også minder frem. Nogle er døde for længst og andre lever endnu. Men jeg husker dem alle: fx Per Bjørnholt, som var direktør af den gamle skole. Da jeg kom til Industrigården på Prags Boulevard efter seks måneder hos Nordisk Glødelampe Industri i Herlev tog han fat i mig noget tid efter. Han havde læst mine papirer og havde hørt positivt om mig i planning afdelingen. Det viste sig, at hans datter også havde gået på Niels Steensen Gymnasium – small world og skoleslips.

Du kan grine af det idag men han lærte mig noget på de to år iden han døde, selvom man jo sjældent så direktøren:

Før kl 9:00 hedder det “Godmorgen”, efter kl 9:00 hedder det “Goddag”

“Know your products” – med det mente han at du skal vide hvad dine produkter kan og ikke kan. Ikke bare teknisk men hvilken værdi de kan tilføre. Og så skal du vide alt om konkurrentens. Dét kunne mange lære af. Jeg er rystet over den manglende viden nogle produktspecialister har fx i fotoverdenen.

Vær nysgerrig – en dag skulle jeg hente nogle papirer i hans store hjørnekontor. På bordet lå en mappe med skriften “BOF” (Business of the Future). Han fik sine papirer og spurgte om jeg havde læst i mappen ? Naturligvis svarede jeg nej. “Det skal du. Sådan en mulighed for må ikke lade gå forbi” sagde han og gav mig mappen så jeg kunne læse i den. Jo, jeg havde smugkigget men det kunne jeg dårlig sige.

Da jeg blev ansat som elev af legendarisk Jette Holm blev jeg spurgt hvad jeg ville være. Jeg svarede “selvstændig” og havde ikke troet at jeg skulle bliver der i 24 år og 11 måneder.

 

Skriv en kommentar