Mine gode morgenrutiner, som vil gøre dig misundelig

Ser at kendte menneskers morgenrutiner er blev populært i nogen medier

Jeg er ikke kendt. Kendt af en snæver kreds og ikke altid for det gode, selvom jeg gør hvad jeg kan for at være fleksible, åben og tolerant. Det er en konstant kamp mod den internaliserede danske provinskultur, hvor middelmådigheden og klaphatten hyldes.

Men jeg vil sgu ikke står tilbage for en kendt, som sikkert har nået sin stjernestatus uden at kunne noget. Med ske i bagdelen og partibogen i orden kommer man jo langt. Og ellers handler det om at “fake it till you make it”, pynte lidt på CVét og så ellers et knivskarpt filter på Instagram. Og kast et par engelske gloser ind, et citat af en vis guru og et billede af dig, som læser Dostojevskij mens du drikker en juice. Succesen er hjemme !

Mine rutiner – read and learn !

Jeg vågner. Ofte lidt pludseligt og overraskende. Griber ud efter min smartphone og tjekker X og Insta. Skuffende – ingen nye følgere eller likes.

Lidt søvndrukken får jeg min krop hen til min Nespresso maskine- What else ? – og laver en kop fantastisk kaffe med havremælk . Man er jo lidt laktoseintolerant (men tolerant på alle andre parametre !).

Ok, kroppen er i gang nu og de fem (eller syv?) Tibetaner udføres på stengulvet. Stengulv fra Made A Mano er det bedste. Håndlavede af lava. Made in Italia . Forza ! Sgu utroligt så smidig jeg er blevet siden jeg begyndte at lave de Tibetaner dér. De munke kan altså noget ! Og min afføring er let og luftig nu. Man må passe på sig selv og sin krop.

Så er det tid til at glas vand og mit kosttilskud. Kommunalt vand fra hanen er ikke lige mig så jeg har altid vand fra Bornholm i køleskabet (og et par flasker bobler skulle der komme en uventet gæst). Det er ikke Vita Pro jeg tager. Det virker sgu pop smart og virker sikkert heller ikke. No, jeg har det fint med Livol, som jeg har taget siden jeg var dreng.

Et hurtig brusebad, hvor jeg altid slutter af med fem minutter under den kolde hane. Så er huden og jeg frisk på lidt duft fra Le Labo. Stadig i min slåbrok er det tid til min kop kaffe nr. 2 , hvor dagens nyheder bliver skimmet. Ingen morgenmad – jeg faster efter 16-8 regler. Før stod den på grøn grød men det smager forfærdeligt – så hellere faste !

Jeg kysser konen og tvillingerne farvel. Konen har fået kørekort og så købte jeg en bil til hende. En elbil for miljøets skyld. Det er meget mere fleksibelt i dagligdagen. Tvillingerne tager vores au pair fra Fillippinene i skole. De veil helst køre med hende. Hun er også skidesød og tvillingerne elsker hende.

Ind i walk in closet´som vi fik lavet for at par år siden af en snedker. Hvad gjorde vi før ? Nu er der en dejlig orden og sokkerne forsvinder aldrig mere. Jeg finder sokker og et slips som matcher. Det kan godt være svært men jeg har et godt øje for det.

Man vil jo gerne se godt ud, ik ?

Skriv en kommentar