med slips som i de gode gamle dage

Tidligere gik jeg altid med slips – et krav – og jeg savner det en gang i mellem

Da jeg gik på Niels Steensens Gymnasium (NSG) kommer jeg i klasse med “bedre folks børn” fra Gentofte og Hellerup. “Uniformen” er grå flannels bukser, slips og som skoletaske en mappe fra Cavalet. Små kloner af farmand. Aldeles rædselsfuldt men hvem vil ikke gerne høre til ? Heldigvis stoppede det.

Men det skulle ikke varer mange år før jeg fik reprimander af direktøren hos Philips, hvor jeg blev elev og kontoruddannet. Det var ikke den gamle direktør Per Bjørnholt men hans afløser Willy Goldby, der tog over da Bjørnholt pludselig døde. Jeg var ung og gik noget anderledes klædt med spidse sko, ørering, platinblondt hår og var lidt New Wave inspireret. Det var ikke “bon gout”… ingen havde beklaget sig før men Goldby gjorde. Han vill have mig fyret men en chef rakte håndet op og mente at jeg skulle have en chance. 1/2 år på prøve fik jeg. Jeg havde kort efter en samtale med min nye chef: han var blevet bedt om af Goldby at italesætte min påklædning som Goldby mente var upassende – der manglede pæne bukser, og fremfor for alt et slips ! Og gene en blazer.

Jeg vil altid være Willy Aaboe Hansen taknemmelig for at række hånden op og tage en chance med mig. 

Husker en episode, hvor jeg efter at have været på Femøren om søndagen var blevet slemt forbrændt. Mandag mødte jeg i shorts og en løs bomuldsskjorte. Goldby bad min chef om at sende mig hjem. I det hele taget kom jeg aldrig på god fod med Goldby. Det hjalp heller ikke da hans datter var praktikant hos mig og hun var presset af hendes far til at tage en uddanelse som hun ikke ønskede. Jeg støttede hende og mente at man kunne få en karrierer og et godt liv uden. Jeg tror gerne Goldby ville have været af med mig men jeg fik succes og var vellidt.

Flere fik opgaven at “rette mig til” og jeg husker ord som “du må hyle som de ulve du er blandt”, “hvis du vil have andre til at tage dig seriøst må du tage dig selv seriøst”. Altså, gøre og se ud som de andre. Og det gjorde jeg så i et omfang men tror jeg altid havde lidt rebel i mig. Det håber jeg.

Jeg fik en karriere ud af det med med personaleansvar i flere omgange, mange rejser (et år var det 100 rejsedage), stor stilling, høj løn. Men kan ikke sige at jeg har fortrudt det men tanken om hvad jeg var blevet til som menneske havde jeg ikke taget mod de mange råd har strejfet mig. Mere end en gang.

Siden min MS diagnose har jeg sjældent bundet et slips. Mange slips (og butterfly’s) kom i containeren hos Røde Kors. Min påklædning har været meget mere afslappet og ofte en poloshirt. Jeg skulle ikke bære en uniform mere og som hjemmegående pensionist er der gearet ned. Altså, aldrig sløset. Jeg afviser, at vise mig offentligt i jogging bukser og alt mulig andet som hører til på idrætsbanen. Sådan er det. Det sker ikke. DIXI.

Men til tider savner jeg at have slips på og gør det engang i mellem. Ikke at jeg skal noget eller det kræves, men fordi jeg har lyst. Og et par gange har jeg brugt det som en rustning for der er tryghed i slipset og i uniformer. 

Om slipset

Jeg finder slipset interessant. For det har en lang historie og kan varieres i længde, bredde, type af stof og motiv og dermed er det også en del af moden. En overgang skulle de være brede. Så smalle. På et tirspunkt måtte der gerne være tegneserie figurer på som på sokkerne. Så var det på mode med stribede/hæklede – dét var jeg aldrig med på !

Slipset indgår i sproget med det lidt nedladende “slipsedyret”, “slipsedrengene” (og varianten “mappedyrene). Det fortæller en historie om hvor du høre til og var en social markør – er det måske stadig ?

Iøvrigt kan jeg anbefale denne artikel i Zealand: Hvad er det, der binder konfirmander, solkongen og YahyaHassan sammen? (Hint: svaretrimer på nips)

Slips kan noget. Det stiver dig af. Ligesom briller kan få dig til at se begavet ud (om du er det eller ej), får slipset dig til at se indflydelsesrig og overlegen ud (om du er det eller ej). Og måske kan slipset også mere end det.
Kilde: Zetland

Henrik Wessmann anno 2024

Henrik Wessmann anno 2024

Skriv en kommentar