French Open – nu Roland Garros – har altid stået for mig som den store Grand Slam
Det er sjældent man høre turnering omtalt som “French Open” idag men mere “Roland Garros”. Hvorfor det er sådan ved jeg ikke men det handler måske om marketing og branding. Men for mig er det French Open. Det uofficielle verdensmesterskab på grus. En af de fire Grand Slam Turneringer.
Når det er turneringen i Paris som er min favorit skyldes det sikkert mange ting og nogen som ligger langt tilbage i tiden (altså i 1970erne). Punkt 1 er at Bjørn Borg, som var det shit dengang – han vandt i 1974, 1975, 1978, 1979, 1980, 1981. Uhørt dengang men er jo senere overgået af Rafael Nadal (kampe: 112 sejre -3 nederlag) som vandt i 2005, 2006, 2007, 2008, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2022 og er den eneste, som har en statue på stadion udover de fire musketere. Prøv lige at læse den sejsrække op for dig selv. Helt vildt !
Roland Garros spilles om foråret, Wimbledon om sommeren, US Open i efteråret og Australian Open om vinteren. Da jeg var barn var der mindre TV og turneringen i Amerika og Australien bliver jo spillet naturligt i en anden tidszone. Så enten skulle man tidlige op eller være oppe til sendt. Det var ikke lige mig. Jeg så Wimbledon med Borg og McEnroe , Chris Evert og Marina Navratilova. Det var forår eller sommer – så jeg forbinder tennis med en udendørssport og grus/græs.
Selv spillede jeg kort i B.93 – men kun ude da der dengang kun var to baner indendørs i hallen som nu er Spartas. Aka: det var umuligt at spille i vinterhalvåret (helårsbaner på grus var ikke opfundet…)
Jeg fik det stramt med Wimbledon efter Borg forlod tennissporten. Jeg synes at Wimbledon med Boris Becker, Stefan Edberg etc udviklede sig til for meget serve/flugt spil. Korte hurtige dueller og den gode server havde en meget, meget stor fordel. Men det er smag og behag. Nogle elsker det spil og min egen opfattelse er, at nu er der for lidt af den slags. Nu minder spillet på græs som spillet på alle andre underlag og der er en synd og skam. Synes jeg.
Besøg på Roland Garros
I flere år har jeg talt om at skulle til French Open. I maj. I Paris og ser tennis. Men nu har jeg da været på stadion. I forbindelse med at julen blev holdt i Paris kom jeg på en guidet tour på Roland Garros lillejuleaften.

En forrygende oplevelse ! Vidste du at udtagelse og træning af de 300 boldsamlere begynder allerede i oktober måned til turneringen i maj ? Det er den slags små fakta historier som er interessante. Nu ved jeg også hvorfor stadion hedder “Roland Garros” efter en pilot som INTET havde med tennis at gøre.
En lille sjov ting er er tenniskommentatorerne i 70érne udtalt “Roland Garros” med en stumt “s”. Altså som “Roland Garro” fordi “s” på fransk er stumt normalt. Men korrekt udtale er med et “s”, som det også i dag bliver udtalt af kommentatorene.
Besøget på det stadion har bare give mig mere lyst til at se en kamp dér.
Den danske vinkel
Tæt ved omklædningsrummene er der en stor tavle med legender (tidligere vindere). Her er navnet “Hilde Sperling”.
Hende kan du læse mere om i denne artikle:
og på wikipedia