Lidt tid efter min MS diagnose kastede jeg mig over fotografi, som min far arbejdede med
Min far var uddannet fotograf fra teknisk skole og arbejde som fotogrossist da jeg var bare. København havde dengang mange fotogrosister og min far var hos Skotner på Åboulevarden men slutedde hos Goecker. Som mange børn ville jeg som ung være som min far, fik tidlig et kamera, var på flere praktikophold men det blev til en helt andet karriere for mig. Men da bomben MS slog ned i mig og pensionisttilværelsen satte ind – jeg var 42 år for helvede ! – måtte og skulle jeg lave “noget” så fotografiet blev en redning.
En redning for den har givet mig mening, stor glæde og jeg har gennem fotografiet mødt en masse mennesker. Søde mennesker, interessante mennekser, kedelige mennesker, dumme mennesker – helt ligesom alle andre steder. Men det har været en indgangsvinkel til at møde andre og have et fælleskab omkring.
Jeg har været i fotoklub (- ber), blogget om fotografi, haft, lavet og været på udstillinger, været på fototure, workshops. Har fotograferet alt muligt fra blomster til bygninger, fra modeller til folk på gaden. Og forsøgt mig med skiftende held med macrofotografi, sportsfotografi og langstidseksponeringer,
Fotografi har også givet mig en identitet. Det var federe at sige “jeg er fotograf” end “jeg er pensionist”. Det gav mig anerkendelse når andre udtrykte begejstring og mine billeder. Det gav mig en indhold, stor glæde og mening.
Men nu er det slut
Glæden ved fotografi blev revet fra mig tidligere på året og nu er det slut. Ingen hjemmeside med mit fotografi, ingen nye fotoblogs, ingen udstillinger etc. På den måde er det slut.
Jeg vil stadig have et kamera og stadig have det med på fx ferier og en billede i ny og næ kan ikke udelukkes.