I dag ville min mor være blevet 84 år men hun døde i 1993 bare 54 år gammel

Ingen tvivl om at jeg synes det var for tidligt ! Alt for tidligt og efter et hårdt kræftforløb.

Det er ikke sådan at jeg tænker over det hver dag men på dagen som i dag – den 16. juli – tænker jeg over det og mærker savnet og alt det som jeg og min børn er gået glip af.

Jeg kunne godt have brugt hende i nogle flere år. Til at guide mig og holde snor i mig. Og specielt holde min afdøde bror i snor havde været godt. Det kunne sikkert have forhindret en masse. Og så var der det praktiske. At have små børn, bo i Humlebæk, arbejde i København i en tid, hvor skulle du på internet så var det via et modem og en ISDN-forbindelse. Dér havde det været godt ned en farmor, der kunne træde til i forbindelse med sygdom etc.

Også som voksen og myndig kan man have brug for et godt råd. Fra een som har lidt mere erfaring og som kun vil een det bedste.

de bedste forældre

Jeg husker hvor megen glæde jeg havde af mine bedsteforældre – min mormor og morfar. Måske det hedder “bedste forældre” af en grund ?

Det jeg oplevede med mine bedsteforældre ville jeg gerne havde min børn skulle opleve. Heldigvis havde de en mormor og en morfar, som var gode ved dem og gav dem gode oplevelser. Men de var bosat på Fyn så man kunne ikke lige …generelt kan man jo ikke forvente at bedsteforældre skal være en udvidet pasningsordning. Men bare en gang imellem…

PS: Topbilledet er taget i Ventimiglia i start 70éne og viser min mor, min far, min bror og mig.