Paris er blevet en af mine yndlingsbyer – men sådan har det ikke altid været
Som barn lavede vi altid et stop i Paris på vejen hjem fra Italien. Det var en by min forældre var begejstret for men deres snak om arrogante franskmænd, der kun ville tale fransk plantede sig i mig. Italien var mere mig og jeg er stadig ualmindelig glad for Italien.
På ISJ kunne jeg vælge mellem tysk eller fransk som sprogvalg. Valget faldt ret naturligt på tysk. Min efternavn klinger lidt tysk og min far havde rejst en del i Tyskland og talte sproget udemærket. Det kom jeg også til og fik mit eneste 13-tal nogensinde – i mundtlig tysk ved 9. klasse afgangseksamen på NSG.
Så blev det ikke til mere sprogundervisning til mig. Men jeg var også god til engelsk…fik et 11-tal og da engelsk var koncernsproget har jeg brugt det næsten daglig i 25 år. Dertil kom at den musik jeg hørte var engelsk musik: U2, The Cure, New Order, OMD etc etc. Fransk musik var jo helt til hest! – tænk på deres bidrag til Eurovision…hahaha
I mit job arbejde jeg også lidt med franskmænd og har besøgt virksomhedens franske hovedkvarter en del gange. Men ærlig talt havde jeg lidt vanskeligt med deres måde at arbejde på. Jeg var nok mere direkte og resultatorienteret.
Helt galt gik det da jeg fik fornærmet en franskmænd ved at sige at livet var for kort til franske film..
Og så var det bare nemmere med sproget. Jeg forstår ikke fransk og kan kun smile og sige “Merci”. Så jeg var meget mere orienteret mod andre lande end Frankrig.
Paris er i top og er livsnyderi
I de senere år har jeg besøgt Paris flere gange og byen idag er helt i top for mig. Min glæde ved Paris skyldes en lang række ting som kan være svære helt at forklarer.
Jeg tror på Europa – og der har jeg i Macron og Frankrig nogle, der også vil. UK er på vej ud med deres Brexit. Tyskland vil også og uden dem havde det står virkelig skidt til, men jeg opfatter at primært Macron har en fremadrettet vision. Europa er vigtigt for mig og fremtiden.
I takt med at jeg er blevet ældre sætter jeg også mere pris på gastronomi. I en måske påtaget arbejderattitude var jeg mere til øl, fish og chips end til foie gras og Medoc.
Historien er også vigtigere for mig idag end da jeg var 20 år og jeg ved at den franske revolution har betydet noget også for mig idag. Jeg sætter også mere pris på arkitektur og design i dag. Fx kan jeg nu se at Charles de Gaulle lufthavn er genial..
Idag sætter jeg også mere pris på lokalmiljø med små gader, cafeer og butikker end jeg gør på stormagasiner og travle handelstrøg som fx Oxford Street i London.
Jeg kan godt lide det mere afdæmpede og livsnyderi: en kaffe og en crossant, en baguette med skinke, en tartar og et godt glas vin, et besøg på museum og en stille slentren i krogede gader.
Når jeg er i Paris fotografere jeg naturligvis. Men ikke det jeg vil kalde seriøst. Jeg har som regel mit 35 år gamle Olympus Trip 35 med..det er ren nostalgi. Det var mit første 35mm film kamera og ivøvrig også sådan et mine forældre (og storebror) havde. (topbilledet er lavet med min Trip i 1982)
Jeg var i Paris senest ganske kort i december 2019 og vi skulle have været afsted igen (bare hustruen og jeg) i april 2020. Men grundet Corona sker det ikke. Som for så mange andre har den virus sat en stoppe for en masse og har virkelig ødelagt meget.