Min opfattelse af “hospital” skal omprogrammeres

Jeg har en opfattelse af “hospital” som slet ikke er dækkende og faktisk hæmmende

Som alle ved har jeg MS – også kaldet sclerose – som er en kritisk kronisk sygdom og hvor den medicin, som kan gives ikke er helbredende. Men ofte virker den dæmpende på sygdomsaktivitet. Jeg har været attakfri i flere år nu men om det skyldes medicin eller bare tilfældighed ved jeg ikke. Men jeg tager medicinen !

I forbindelse med en invitation til et arrangement blev alle opfordret til at komme med input til indhold. Jeg havde ikke gode ideer på lager men jeg plejer at være konstruktiv på det og tænkt over det.

Scleroseforeningen har to sclerose hospitaler: et i Ry og et i Haslev, hvor jeg for længe siden har været på en 14-dages ophold. Men ikke noget jeg har tænkt på længe.

“større bygning eller bygningskompleks hvor syge og i reglen sengeliggende personer kan opholde sig og få behandling og pleje af læger, sygeplejersker m.m. hospital er mest almindelig i Hovedstaden, mens sygehus er mest almindelig i Provinsen”
Kilde: Den Danske Ordbog

Jeg undersøgte sagen lidt nærmere og de har faktisk en række temaforløb, som jeg synes lyde spændende og som jeg tror, jeg kunne have gavn af. Fx et temaforløb om kognition og et med fokus på energi.

Og hvorfor har jeg ikke tænkt på det før ?

Der er sikkert flere grunde men en af den er at jeg er gået i den “fælde” som mange måske også gør: jeg ser ikke syg ud. Og på en dum måde lever jeg i “New Normal”, med de begrænsninger og skavanker jeg nu har.

Jeg er primært kognitivt ramt  og ramt på energien. Jeg kan ikke løbe og min gangdistance uden hvil er heller ikke stor. Men det primære tab ligger i det kognitive og energien.

Og min opfattes af “hospital” har nok været, at det var der man blev lappet sammen, syet sammen eller får modbydelige væsker. Det “og i reglen sengeliggende personer” i definitionen har gjort at jeg tænkte det ikke var for mig og tanken om hospital har været meget fjern. Og så kan jeg generelt ikke lide hospitaler…

Det er jo helt galt og faktisk hæmmende, for jeg kunne måske været kommet afsted for længe siden og haft gavn af det.

Der er også et element af “at der er nogle som har det værre end jeg”-tankegang. Og det er på lange stræk sikkert både rigtig og pænt af mig at tænke sådan. Men noget ubrugeligt.

Skriv et svar