Brandts i Odense får ofte lavet udstillinger, der er værd at køre også langt efter og jeg er lidt misundelig på Odense
I de sidste par år har jeg besøgt Odense flere gange med det specifikke formål at se en udstilling på Brandts: Se mennesket, Die Asta, 1-2-3-4 Anton Corbijn og når man er der får man også set andet som fx udstilling med Ib Sprang Olsen.
Når jeg ser hvad de har haft udstillet tidligere burde jeg have været der meget oftere ! Jeg synes Brandts får lavet gode interessante udstillinger som jeg har lyst til at se. De virker ikke så elitære som mange andre udstillinger på større museer gør for mig- Bevares vi har gode museer i København som fx Glyptoteket men ofte er de “tynget” af at have store permanente samlinger og et stort universets- og akademisk miljø, der bruger dem til studier.
Jeg studere ikke, Jeg oplever bare.
Henrik Wessmann
Toulouse-Lautrec and I
Som barn var jeg begejstret for Toulouse-Lautrec. En begejstring, som havde rod i en film en søndag eftermiddag om hans liv. En noget romantisk Hollywood fremstilling ser jeg nu (og en forkert fremstilling) ved jeg nu men hey…jeg var barn !
På et tidspunkt bliver Toulouse-Lautrec MEGET populær. Et house-hold name og man ser hans værk med Aristide Bruant med det røde tørklæde overalt. Louisiana havde i 1994/95 en stor udstilling med ham og det var måske der filmen knækkede for mig ? Der blev for meget og jeg opfattede det som lidt kitsch.
Udstillingen handler ikke om Toulouse-Lautrec, selvom hans historie er nok så interessant.
Udstillingen hedder “TOULOUSE-LAUTREC OG STJERNERNE FRA MONTMARTRE” hvilket vil sige at der også er værker af andre og at udstillingen også handler om andre stjerner fra hans samtid: Aristide Bryant, Jan Avril, Sarah Bernhardt etc hvilket er en styrke synes jeg.
Hele det som idag kendes som “La Belle Époque” er superinteressant med mange omvæltninger og krig i horisonten.

Igen valgte vi at bo på First Hotel Grand centralt i Odense og spiste på Kok & Vin.
PS: Det blev også et besøg til Sct. Knuds Kirke, Sct. Albani kirke samt det nye H.C. Andersen hus
PPS: Politikken har skrevet en anmeldelse
anmeldelser fotografi ide inspiration multipel sclerose Musik Paris rejse tanker tennis udstilling